Unge gæsters drinks blev forgiftet

Mandag 3. maj 2010 kl: 15:45

Unge gæsters drinks blev forgiftet
Mindst tre fik alvorlige ildebefindener efter tilsyneladende at være blevet forgiftet lørdag.
Et fødselsdagsselskab i Storegade endte på sygehuset. Tre unge mennesker menes at have fået forgiftet deres drinks.

Et fødselsdagsselskab lørdag på en restaurant i Storegade, Randers, blev ødelagt, da mindst tre gæster blev alvorligt syge af noget, der angiveligt var puttet i deres drinks - uden deres vidende.

Det gik så galt, at en 20-årig mand fra Randers måtte søge udenfor for at få luft, men her mistede han både koncentration og orienteringsevne. Han havde samtidig voldsomme smerter i brystet og var meget svær at kommunikere med.

Den unge mand blev bragt til Regionshospitalet Randers, hvor han efter flere ture med opkast fik tjekket sin urin for narkotiske stoffer. Manden havde ikke indtaget stoffer, hvilket urinprøven bekræftede, og da han i aftenens løb kun havde drukket seks genstande, blev det konkluderet, at nogen angiveligt havde forgiftet hans drink. Derfor havde han fået et voldsomt maveonde samt en ekstrem høj puls.

Den unge mand blev senere natten til søndag bragt hjem og var allerede søndag i bedring.

BYEN.nu erfarer, at også en ung kvinde fra samme selskab måtte en tur på sygehuset. Hvordan det gik den tredje person, som det er bekræftet var samme tur igennem, vides ikke. Det har heller ikke været muligt at slå fast, om der var flere, det gik ud over.

Af Henrik Lykke Jensen, BYEN.nu

Få Byen.nu's gratis nyhedsbrev. Tilmeld dig her på siden til højre.

Hvad mener du? Du kan skrive din mening i feltet nede på siden.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Mand fængslet for incest
- Unge gæsters drinks blev forgiftet
- 'Vi kan ikke være det bekendt'
- 'Træt regering trænger til udskiftning'
- Dødsbilist lægges for had på Facebook
- Fortidskvæg på græs i byen
- Støttefest: 16.000 kr. til Uganda
- Det ser skidt ud for ældreplejen
- Nye boliger til studerende
- Digital info i badmintonhallen
- Hæder til Randers Millennium
- Våbensag griber om sig

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord