Fortidskvæg på græs i byen

Onsdag 28. april 2010 kl: 15:35

Fortidskvæg på græs i byen
Fotomanipulation: BYEN.nu.
Verdens ældste kvægrace, det irske Dexter-kvæg, kan opleves på tætteste hold, når der er Kødkvægets Dag 8. maj i Randers.

17 stykker Dexter-kvæg kan opleves foråret og sommeren igennem på den bynære Storkeengen overfor Randers Regnskov og den blå cykelbro.

Kvæget er den bedste naturplejer, der skal sørge for, at engen ikke gror til i krat, pil og bjørneklo. Samtidig har randrusianere og alle andre glæde af at kunne opleve kvæget helt tæt på byen.

Dexter-arten er valgt på grund af den beskedne vægt og størrelse, der gør dem i stand til at bevæge sig rundt på de fugtige arealer uden at træde alt for meget i smadder.

For at gøre afgræsningen så skånsom som mulig er kreaturer normalt det bedste valg. De barberer ikke bare alt ned i samme højde, men efterlader en varieret overflade, som både insekter og dyr kan have glæde af.

Lørdag 8. maj er der en særlig mulighed for at komme helt tæt på kvæget, når der er Kødkvægets Dag. Her kan børn og barnlige sjæle få lov til at klappe dyrene.

Til de mad-interesserede er der smagsprøver på Dexter-kød. I den samme weekend holder Lions Club i Randers Loppemarked lige ved siden af på den tidligere Toyota-grund ved Randers Bro. Der er med andre ord lagt op til en alsidig og spændene lørdag for hele familien.

Få Byen.nu's gratis nyhedsbrev. Tilmeld dig her på siden til højre.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- Mand fængslet for incest
- Unge gæsters drinks blev forgiftet
- 'Vi kan ikke være det bekendt'
- 'Træt regering trænger til udskiftning'
- Dødsbilist lægges for had på Facebook
- Fortidskvæg på græs i byen
- Støttefest: 16.000 kr. til Uganda
- Det ser skidt ud for ældreplejen
- Nye boliger til studerende
- Digital info i badmintonhallen
- Hæder til Randers Millennium
- Våbensag griber om sig
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord