Velfærdslisten vil redde Handicapcentret

Torsdag 7. november 2013 kl: 18:29

Lars Pedersen har netop i fredags fejret Handicap Centret Kronjyllands 25 års jubilæum. Foto: RANDERSiDAG.dk
Lars Pedersen har netop i fredags fejret Handicap Centret Kronjyllands 25 års jubilæum. Foto: RANDERSiDAG.dk

Velfærdslisten vil redde Handicapcentret
Velfærdslistens Kasper Fuhr Christensen: Handicap Centret Kronjylland er et unikt tilbud, som vi bør værne om.
Velfærdslisten stiller på næste byrådsmøde forslag om at bevare varmtvandsbassinet Handicap Centret Kronjylland i Stevnstrup.

Byrødderne i Randers Kommune skal på næste møde forholde sig til, om kommunen skal droppe en ekstra bevilling til Eventpuljen på 500.000 kroner og nøjes med færre politiske udvalg mod, at varmtvandsbassinet Handicap Centret Kronjylland i Stevnstrup bevares.

Velfærdslisten stiller nemlig forslag om, at kommunen fortsat skal købe timer hos handicapcentret, så handicappede og borgere i genoptræning også i fremtiden kan nyde godt af Handicap Centret Kronjylland unikke og trygge miljø.

“Handicap Centret Kronjylland er et unikt tilbud, som vi bør værne om. Lars Pedersen, der driver stedet, er en energisk ildsjæl, som har formået at få mere end 100 frivillige til at hjælpe med at skabe et af Danmarks bedste varmtvandstilbud,” siger Kasper Fuhr Christensen, byrådsmedlem for Velfærdslisten, og fortsætter:

“For eksempel siger Gigtforeningen, at centret er et af de mest effektive i landet til at behandle gigtsmerter. Derfor ville det være et stort tab for Randers Kommune, hvis varmtvandsbassinet bliver tvunget til at lukke - ikke mindst for de over 2.000 borgere, som i dag drager nytte af tilbuddet.”

Når varmtvandsbassinet står foran en lukningstrussel, skyldes det, at byrådet har opsagt sin aftale om at købe timer hos Handicap Centret Kronjylland. Opsigelsen står til at træde i kraft, når det nye vandland åbner. Men efter Velfærdslistens opfattelse kan det nye vandland ikke tilbyde det samme som Handicap Centret Kronjylland.

“Det nye badeland kan ikke tilbyde 37-40 grader varmt vand, ligesom de trygge og hyggelige rammer vil gå tabt, hvis Handicap Centret Kronjylland tvinges til at dreje nøglen om. Og det vil gå hårdt ud over de allersvageste, som formentlig vil fravælge det nye vandland” siger Kasper Fuhr Christensen.

Velfærdslisten er oplyst om, at kontrakten med vandlandet indeholder en bestemmelse om, at kommunen ikke må købe timer hos konkurrenter. Men når det nye vandland ikke kan tilbyde samme faciliteter, mener Velfærdslisten ikke, at klausulen forhindrer kommunen i fortsat at bruge Handicap Centret Kronjylland.

For at betale de 1,6 millioner kroner, som Velfærdslistens forslag koster, vil lokallisten sløjfe 2014-budgettets ekstra penge til Eventpuljen og nøjes med færre politiske udvalg. Helt konkret betyder det, at listen vil nedlægge Erhvervsudvalget og sammenlægge Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

“Erhvervsudvalget er overflødigt og har mest af alt tjent en forsørgelsesfunktion, som har været med til at sikre nogle budgetflertal. Vi vil lægge Social- og Arbejdsmarkedsudvalget sammen, fordi det politisk vil styrke to vigtige områder, som er blevet overset i den forgangne periode. En sammenlægning stiller udvalget stærkere og sikrer, at der ikke bliver truffet modstridende beslutninger. Den slags har vi set alt for meget af de sidste fire år. Vi skal have socialpolitikken tænkt ind i arbejdsmarkedspolitikken, så vi undgår, at borgere kommer i klemme i det alt for store omfang, som vi lige nu ser på Jobcentret.”

Forslaget
Velfærdslisten foreslår, at Randers Kommune vedbliver med at købe timer hos Handicap Centret Kronjylland i samme omfang som i dag, også efter det nye vandland åbner.

Det indebærer en merudgift på 1,6 millioner kroner, som Velfærdslisten foreslår finansieret ved at droppe 2014-budgettets ekstra tilskud til Eventpuljen på 500.000 kroner og ved at nedlægge Erhvervsudvalget, hvis opgaver fremover skal varetages af Økonomiudvalget, og sammenlægge Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Læs også
* HANDICAPCENTRET BLEV FEJRET HELE DAGEN - klik.
* TUSINDVIS VIL BEHOLDE HANDICAPCENTRET KRONJYLLAND - klik.
* HANDICAPCENTRET FYLDER 25 ÅR MEN FREMTIDEN ER USIKKER - klik.

* KUGLEPENNENE GLØDEDE FOR HANDICAPCENTRET - klik.

* EN JULEGAVE TIL HENNING - klik.


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Kommentarer til artiklen:
Bruger af Handicapcenter Kronjylland
Jeg startede som bruger i Handicapcenter Kronjylland i 2011 efter en faldskade, hvor jeg skadede min højre skulder og arm. Skaden medførte 3 operationer, men er i dag kronisk. I foråret 2013 fik jeg desuden diagnosen SLE lopus. Den betyder yderligere smerter i leddene og vandrer fra led til led. Disse sygdomme gør, at min hverdag er præget af mange smerter.
Jeg oplever en lindring i mine smerter efter jeg har været i det varme vand og mærker en tydelig forskel når centret har lukket i ferieperioder

Det første år jeg gik i Handicapcenter Kronjylland var jeg visiteret fra Randers kommune via et genoptræningsforløb. Tilskuddet bortfaldt pr. 1 januar 2013, hvilket medførte en brugerbetaling på 1500 kr. pr.halvår. Begrundelsen var at Randers kommune ikke længere ville give tilskud til genoptræning i varmtvandsbassin, da der ville komme varmtvandsbassin i den nye svømmehal.
Det der kan undre mig er at Randers kommune laver en byråds bestemmelse om at stoppe tilskuddet inden byggeriet af det nye svømmeland er påbegyndt ved tilskuds ophør pr. 1.januar 2013. Varmtvandsbassinet i det nye svømmeland bliver 30 grader. Hvor varnvandsbassinget i Handicapcentret Kronjylland er på henholdsvis 32 grader og 37 grader ,hvilket er de bedste temperaturer til genoptræning ifølge min fysioterapeut.

Der kommer rigtig mange brugere i Handicapcenter Kronjylland fra spæd til ældre. Dem der kommer der oplever, udover selve varmtvandsbassinet, at der er en rigtig god stemning. Folk er arrangerede og glade for at komme der. Der er en hyggelig atmosfære. Brugerne nyder det sociale samvær i Handicapcenter Kronjyllands lille hyggelige cafe efter endt træning. Her disker indehaverne engang imellem op med varm suppe til brugerne.
Handicapcenter Kronjylland har også god opbakning fra det lokale erhvervsliv.
Det er min overbevisning at mange af Handicapcenter Kronjyllands brugere ikke vil benytte det nye svømmeland. Der er ikke samme ro som i handicapcenter Kronjylland, der er mindre og har en mere beskyttet atmosfære end et stort svømmeland.

Håber virkelig det vil lykkedes at bevare dette unikke sted.

Jeg skriver dette indlæg både som bruger af Handicapcenter Kronjylland og byråds kandidat for Velfærdslisten.
Tine Vinstrup
Heden 9
8970 Havndal
07-11-2013 22:25:44


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord