Tusindvis vil beholde Handicapcentret Kronjylland

Torsdag 24. oktober 2013 kl: 15:20

Tvillingerne øverst med de mange underskrifter. Nederst er de på vej til svømning, og Lis Sørensen i Kærgade skriver også under.
Tvillingerne øverst med de mange underskrifter. Nederst er de på vej til svømning, og Lis Sørensen i Kærgade skriver også under.

Tusindvis vil beholde Handicapcentret Kronjylland
Else Rubach-Larsen, bruger af Handicapcentret Kronjylland, har koordineret den store underskriftindsamling.
Når borgmesteren ankommer til byrådsmøde på mandag, får han overrakt flere tusinde underskrifter til støtte for det lokale Handicapcenter.

"Når det nye vandland på Viborgvej i Randers åbner, er vi bange for, at de ikke vil visitere os brugere til Handicapcentret Kronjylland i Stevnstrup. Og det er vi ikke glad for", siger Else Rubach-Larsen, Randers.

Og for ikke at se passivt til, har hun taget initiativ til en underskriftindsamling, så aktiviteterne i Handicapcentret Kronjylland kan fortsætte. Med underskrifter kan borgmester Henning Jensen Nyhuus ved selvsyn konstatere, at der er bred opbakning til handicapcentret.

"Det er ikkefordi, vi er imod det nye vandland, men vi vil gerne blive i Handicapcentret. Mange handicappede trives ikke med støj. Her i Stevnstrup er der ro på, og alting foregår og er tilpasset alles behov. Derfor har vi det godt her. Det er vi sikker på går tabt i det nye vandland", siger Else Rubach-Larsen.

Else og hendes tvillingesøster Tove, som bor sammen i Kristrup, gik for tre uger siden i gang med at samle underskrifter.

Hvor mange underskrifter har I samlet?

"Ikke så mange. Vi er vel på godt 4000, lyder det beskedent fra Else Rubach-Larsen, som sammen med søster Tove viser stakken af signaturer frem.

"Men der kommer flere til. Lørdag er vi på Rådhustorvet fra klokken 11, og så håber vi på at få endnu flere. Dem tager vi så med til borgmesteren på mandag inden byrådsmødet. Så håber vi, at han og byrådet kan se, at her er et bredt krav i befolkningen til at visitere brugerne til Handicapcentret Kronjylland fremover. Også når det nye vandland er taget i brug", siger Else Rubach-Larsen.

Handicapcentret Kronjylland har brugere fra Grenaa til Viborg, og fra Arden i Himmerland og ned mod Silkeborg.

* Ca. 2000 bruger ugentligt Handicapcentret Kronjylland i Stevnstrup, som fredag 1. november har 25 års jubilæum. Centret ledes af Lars Pedersen.

Tekst og foto: RANDERSiDAG.dk


© Copyright 2024 Byen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Del på Facebook   Print siden   Send denne side til en ven  

Flere nyheder i denne sektion:

- 3 gode grunde til at investere i aktier i dag
- Sådan laver du et overskueligt budget
- Sådan får du mere overskud i en travl hverdag
- Dette verdenskendte dykkerur har royal blåstempling
- Læs til maskinmester og bliv en del af fremtidens grønne løsninger
- Oplever du problemer med din Macbook?
- Disse gaver falder altid i god jord
- Sådan kan hele familien få motion
- Sæt skub i træningen med dit eget træningsrum
- Sådan får du professionel hjælp til din fundraising
- Få gode idéer til den næste gave til din kæreste
- Forkæl dig selv i hverdagen og få mere overskud

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Adresse:
 
By:
 
Indtast bogstaverne: ÆØÅ   - dette er for at undgå spam.
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld
Dagens vise ord