Verdens ypperste symfoniorkester gæster Randers.
Nogle af verdens bedste klassiske musikere besøger i øjeblikket Danmark. Blandt andet har Mogens Dahls Koncertsal og Værket i Randers lige haft besøg af den verdensberømte amerikanske Juilliard Kvartet. Og i denne uge kan man blandt andet opleve Staatskapelle Dresden i DRs Koncerthus.
Lørdag 27. februar 2010 gæster et af verdens ypperste symfoniorkestre, Wiener Philharmoniker, Værket som et led i deres Europaturné, der også bringer dem til Paris, Berlin og London. Den eksklusive koncertrække bliver ledet af den snart 80-årige topdirigent Lorin Maazel, der har haft en betydende rolle i Wiener Philharmonikers historie, og som er blevet udnævnt til æresmedlem af orkesteret.
Koncerten på Værket bliver den eneste i Skandinavien, og publikum kan se frem til at høre værker af Ludwig van Beethoven, Claude Debussy og Maurice Ravel.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s gratis nyhedsbrev her på siden til højre. Og har du en fødselsdag, et jubilæum eller lignende, du gerne vil have offentliggjort, så mail til red@byen.nu