Nyheder
Voruphuset åbnet uden tag
Indenfor i skolens gamle festsal og i de mange lokaler, som huset rummer, ser der rigtig fint ud. Vorup har fået sig et kulturhus, og interessen tyder på, at det nok skal blive brugt. Niels Erik Holmegaard bød velkommen som repræsentant for Voruphusets Venner, der skal stå for driften i det daglige, mens Randers Kommune […]
Indenfor i skolens gamle festsal og i de mange lokaler, som huset rummer, ser der rigtig fint ud. Vorup har fået sig et kulturhus, og interessen tyder på, at det nok skal blive brugt.
Niels Erik Holmegaard bød velkommen som repræsentant for Voruphusets Venner, der skal stå for driften i det daglige, mens Randers Kommune står for at modtage booking af den store sal og omklædningsfaciliteterne via Foreningsportalen.
Borgmester Torben Hansen undlod selv at klippe den røde snor til den officielle åbning og overlod det til børn fra området. Det var de glade og stolte over.
I den gamle gymnastiksal var der gymnastikopvisning med børn fra Vorup FBs gymnastikafdeling. På førstesalen – i mødelokalet – var der kaffe og kage samt musikalsk underholdning. Leif Bressum fra Tante Olga startede med guitar og sang, og senere bragte han hele bandet Noahs Ark på banen. Der er en fin stemning overalt i huset, som rummer mødelokaler og små hyggeafdelinger, ligesom der er lift til førstesalen, så huset er fuldt tilgængeligt.
Taget mangler at blive gjort færdigt, og udenfor bliver der anlagt p-plads samt arealer til udfoldelses af friluftsaktiviteter, sagde borgmester Torben Hansen, der er rigtig glad for, at Vorups Skoles endeligt er sluttet med det positive tiltag, som indretningen af kulturhuset føles at være for alle.
På den gamle boldbane bygges der 48 rækkehuse, hvoraf de første står klar til indflytning 15. januar. Skolen er lukket, men der er og bliver fortsat stor aktivitet på den gamle grund.
* Se BILLEDGALLERI på vor facebookside – klik her.
Af Kurt Helge.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Vorup har fået sig et kulturhus, og interessen tyder på, at det nok skal blive brugt. Foto: Kurt Helge