Nyheder

Vores soldater har krav på hurtig afklaring

Vores udsendte soldater yder en formidabel indsats i kampen for Danmarks sikkerhed og international stabilitet. Uden vores tropper i Afghanistan, Det Indiske Ocean og andre af verdens brændpunkter, vil islamiske fundamentalister flytte kampen fra klodens fjerne egne her til Danmark. I kampen mod terror står vi overfor en fjende, der ikke regner et menneskeliv for […]

Vores soldater har krav på hurtig afklaring
Af Redaktion 27. oktober 2010

Vores udsendte soldater yder en formidabel indsats i kampen for Danmarks sikkerhed og international stabilitet. Uden vores tropper i Afghanistan, Det Indiske Ocean og andre af verdens brændpunkter, vil islamiske fundamentalister flytte kampen fra klodens fjerne egne her til Danmark.

I kampen mod terror står vi overfor en fjende, der ikke regner et menneskeliv for noget. En fej fjende, der ser stort på civilbefolkningens lidelser og gerne kæmper i det skjulte frem for at bære uniform og overholde krigens love.

På trods af, at den fjende, vi står overfor i lande som Afghanistan, ikke anerkender civilisationens normer for krigsførelse, skal vi til hver en tid overholde dette regelsæt. Dette gælder også vores indsats i Irak.

Derfor er der behov for en tilbundsgående undersøgelse af den række af oplysninger, der er kommet for dagen i forbindelse med de mange dokumenter, der er blevet lækket på Internetsiden Wikileaks.

Socialdemokraterne og resten af oppositionen har lige fra sagens start forsøgt at så tvivl ved Forsvarets troværdighed, og forlanger en kommissionsundersøgelse, der vil trække ud i årevis og koste en formue.

Dermed vil spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har overholdt krigens love under vores engagement i Irak, først blive besvaret om flere år. Det kan befolkningen ikke være tjent med, og slet ikke vores soldater, der, mens kommissionen arbejder, må udføre deres livsfarlige hverv i skyggen af oppositionens mistillid og halvhjertede støtte.

Socialdemokraterne og deres pacifistiske støtter i resten af oppositionen forsøger at holde gryden i kog, og har mindst af alt brug for en hurtig afklaring på de mange spørgsmål som wikileaks-sagen har rejst.

En hurtig afklaring er derimod, hvad befolkningen har krav på, og vores udsendte soldater brug for, så de kan fortsætte deres fremragende indsats i kampen for vores sikkerhed langt fra Danmarks grænser.

* Du kan kommentere læserbrevet nede på siden.

* Læs mange flere læserbreve – KLIK her.

Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget