Nyheder
Voldsomme køer ved udsalgsstart
Midtbyskribenten skulle have en ny Stetson, og mon ikke den kunne findes til halv pris – altså for en hel hat. I tilgift kunne man lige gå forbi Modecentret og Nü, hvor der nok var kø, men det så fornuftigt ud. Anderledes så det ud hos CC:Christensen. Køen strakte sig fra butikken gennem Sct. Mortens […]
Midtbyskribenten skulle have en ny Stetson, og mon ikke den kunne findes til halv pris – altså for en hel hat. I tilgift kunne man lige gå forbi Modecentret og Nü, hvor der nok var kø, men det så fornuftigt ud.
Anderledes så det ud hos CC:Christensen. Køen strakte sig fra butikken gennem Sct. Mortens Gade helt op til Torvegade. Køen gik forbi Marcus, der såmænd også havde gode tilbud, men i dag gik folk altså forbi.
Per Christensen var ude at inspicere køen et par gange, en vagt stod fast ved indgangen, og så blev der lukket op.
Stille, stille og gelinde gik folk ind, og på utrolig vis fordelte randrusianerne sig pænt i hele butikken. Fandt det ønskede eller noget de ikke anede de ønskede sig og så i kø til prøverummene – derefter i kø til kasseapparaterne, hvor søn og far samt Lars spillede sekshændigt.
Der var ingen larm og ingen skubben, og både købmand og kunder så glade ud.
Stetson? Jo, den fandt også en køber.
Af RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk