Nyheder
Vinder af Lysbroen er fundet
Man har netop kåret vinderprojektet til at af de store projekter i byen nemlig etableringen af “Lysbroen Randers”, et lysdesignprojekt med kunstnerisk vinkel, som skal glæde de mange der dagligt passerer én af byens vigtigste færdselsårer, nemlig cykel- og gangbroen fra Havnegade, over Gudenå og gennem Tronholmparken til Grenåvej. Ni lys-kunstnere og -designere har budt […]
Man har netop kåret vinderprojektet til at af de store projekter i byen nemlig etableringen af “Lysbroen Randers”, et lysdesignprojekt med kunstnerisk vinkel, som skal glæde de mange der dagligt passerer én af byens vigtigste færdselsårer, nemlig cykel- og gangbroen fra Havnegade, over Gudenå og gennem Tronholmparken til Grenåvej.
Ni lys-kunstnere og -designere har budt ind på konkurrencen, af dem blev tre prækvalificerede til at give deres bud på “Lysbroen Randers”. En enig jury, bestående af Frank Nørgaard, formand for Teknik og Miljø, Lise Jeppesen museumsdirektør på Randers Kunstmuseum, Britta Pørksen og Grethe Helledi Kristensen fra Randers Kommune samt Iglin Tanggaard og Henri Amsler fra interessegruppen Forum Randers har netop løftet sløret for deres valg.
Vinderne blev det københavnske designbureau YOKE med projektet “Bølgen over vandet”, som med bysbarnet Simon Marxen i spidsen, har ladet sig inspirere af bølgen, vinden og vandet. YOKE har skabt en “Lysbro” der efter mørkets frembrud lyser med en lysstyrke der er styret af vindens kraft, samtidig har “broelementerne” en spejleffekt som skaber spejling af naturen, de forbipasserende, solen og lyset i dagtimerne.
“Vi så tre spændende og meget forskellige bud på “Lysbroen Randers”, men vi var ikke i tvivl om at vi her så vinderen” fortæller Lise Jeppesen, som repræsenterer den kunstfaglige del af juryen og fortsætter.
“Her var tænkt et flot modspil til den blå bro, løsningen forholder sig til stedet og de kvaliteter Randers har som en by ved vandet. Juryen var også begejstrede for interaktionen med vinden og for at Lysbroen også har en effekt i døgnets lyse timer.”
“Også materialevalget var medvirkende til at YOKE løb med sejren. Her er tale om materialer som kræver et minimum af vedligehold og som er modstandsdygtige over for vejr, vind og hærværk,” siger Frank Nørgaard.
* Lysbroen Randers finansieres og drives af Randers kommune, men er støttet af det lokale erhvervsliv. “Lysbroen Randers” forventes at stå færdig i løbet af 2018 og skal sprede lysglæde når den mørke tid indtræder.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.