Nyheder
Vil du danse linedance?
Real LineDance klar til åbent hus og sæsonstart Instruktør er stadig Benny Ray. På programmet er der både moderne og traditionel line dance på alle niveauer, lige fra begynderhold til konkurrencehold, som undervises af Sanne Poulsen og Benny Ray, så der er masser af muligheder uanset hvilket niveau man er på. Åbent Hus i Randers […]
Real LineDance klar til åbent hus og sæsonstart
Instruktør er stadig Benny Ray. På programmet er der både moderne og traditionel line dance på alle niveauer, lige fra begynderhold til konkurrencehold, som undervises af Sanne Poulsen og Benny Ray, så der er masser af muligheder uanset hvilket niveau man er på.
Åbent Hus i Randers Real Idrætshal
Der er mulighed for at få en uforpligtende prøvetime på alle holdene i hele august måned. Men er du allerede inden da ivrig efter at høre mere om LineDance, kan du søndag 21. august mellem kl. 14-16 komme til åbent hus i Randers Real Idrætshal i Spejlsalen.
Her vil Real LineDance stå parat til at lære dig et par lette danse, og de er klar med en snak om hvad du har lyst til, hvad du har prøvet før mv.
Hvad er LineDance
LineDance er for alle uanset alder, og musikken varierer fra country og rock til pop og hip hop. Trinnene kan være både meget lette og meget avancerede, og stilarterne strækker sig fra vals og cha cha cha til west coast swing og funk. LineDance er uden partner. Real LineDance byder også på LineDance på konkurrenceplan.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk