Nyheder
Vil du danse Lanciers?
Det er Borgerforeningen for Dalbyover og Omegn, som arrangerer danseaftenerne i samarbejde med Udbyneder Forsamlingshus. “Vi dansede Lanciers på Dalbyover Kro 1. november. Festligt og fornøjeligt. Under hvin og latter lærte vi at danse de tre første ture i Lanciers’en med Sven E. Kjær Nielsen, fhv. lektor ved Randers Statsskole, som kyndig og erfaren instruktør. […]
Det er Borgerforeningen for Dalbyover og Omegn, som arrangerer danseaftenerne i samarbejde med Udbyneder Forsamlingshus.
“Vi dansede Lanciers på Dalbyover Kro 1. november. Festligt og fornøjeligt. Under hvin og latter lærte vi at danse de tre første ture i Lanciers’en med Sven E. Kjær Nielsen, fhv. lektor ved Randers Statsskole, som kyndig og erfaren instruktør.
“Vi var 3 kvadriller og 2 udskiftere, som kunne træde til, når nogen var blevet træt, fortæller Louise Andersen, Dalbyover og Frits Thomsen, Udbyneder.
Kom og vær med. Selv om du ikke var med første gang, kan du sagtens nå at lære det. Hver gang repeteres trinene.
Foruden omegnens deltagere er der deltagere fra Ålborg, Nørager, Rebild og Randers.
Datoer for dansen
* Torsdag 9. november og onsdag 15. november kl. 19:00 i Udbyneder Forsamlingshus, Bjerrevej 1, Udbyneder, Havndal.
* Lørdag 18. november kl. 19:00 er der festlig afslutning på Overgaard Gods, Overgårdsvej 22, Havndal.
Af hensyn til kaffebord ønskes tilmelding senest 2 dage før til Louise Andersen tlf. 86473009 / 61685850 aaledamgaard@mail.tele.dk eller til Frits Thomsen tlf. 25158212 frits.thomsen@mail.dk
Det koster 50 kr. pr. aften inkl. kaffebord. Skoleelever 25 kr.
Lanciers er støttet af Landsbypuljen Randers Kommune.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.