Nyheder
Victor, Lucas og Marco er klar til byens nye vandland
Alle var på plads, og nu er sejlet sat: Water & Wellness Randers er det nye vandland på Viborgvej i Randers døbt. Det blev afsløret ved en festlig og blæstlig sammenkomst i et festtelt på byggetomten, hvor der fra nu af skal knokles gevaldigt, inden det kan fyldes med vand: Det nye vandland. Inden spaden […]
Alle var på plads, og nu er sejlet sat: Water & Wellness Randers er det nye vandland på Viborgvej i Randers døbt.
Det blev afsløret ved en festlig og blæstlig sammenkomst i et festtelt på byggetomten, hvor der fra nu af skal knokles gevaldigt, inden det kan fyldes med vand: Det nye vandland.
Inden spaden blev stukket i jorden, sagde formand for kultur- og fritidsudvalget i Randers Kommune, Ellen Pedersen (S) et par af det obligatoriske ord:
“Jeg er både glad og stolt over, at Randers Kommune er en fremsynet foregangskommune, som sammen med Gribskov Gruppen tør prøve noget helt nyt”.
“Svømmebadet er nemlig Danmarks første og største offentlig-private partnerskab inden for kultur- og fritidsområdet. Og i kombination med en færdiggørelse af Randers Stadion bliver der tale om et kraftcenter for motion og idræt”.
Water & Wellness Randers fåt er 50 meter bassin til konkurrence og motionister, et separat morskabsområde med to vandrutchebaner og legeredskaber, et udendørs bassin, varmtvandsbassiner, wellnessområde, spabade, saunaer og en have med en naturlig badesø.
Og så bliver der ifølge Ellen Pedersen optimale forhold for handicappede også.
Herpå takkede hun alle involverede parter for indsatsen indtil videre og drog randrusianerne ind i sine sidste ord i talen:
“I slutningen af 2014 har vi et nyt og moderne svømmebad, og Randers Kommune vil være en kulturoplevelse rigere. Og det glæder borgerne sig til”.
Til slut gik de godt 60 deltagere ud i sandstormen på byggepladsen, hvor Ellen Pedersen fandt et sted, jorden var blød og tog det berømte spadestik med ordene:
“Vi tager lige et par stykker – der er lang vej endnu,” sagde hun.
En festlig dag.
* BILLEDGALLERI fra 1. spadestik – klik
* I DAG TAGES SPADESTIKKET TIL 6400 KVM BADELAND – klik.
Tekst og foto: RANDERSiDAG.dk