Nyheder
Vi kan ikke være det bekendt
Omsorgsområdet i Randers kommune skal finde besparelser, da der har været et overforbrug de sidste år. En budgetanalyse har vist, at vi har for mange boliger. Samtidig åbner der et friplejehjem med 22 pladser. Politikerne har pålagt forvaltningen at lukke aflastnings- og plejehjemspladser bredt i kommunen. I MED (MED står for medindflydelse og medbestemmelse, red.) […]
Omsorgsområdet i Randers kommune skal finde besparelser, da der har været et overforbrug de sidste år. En budgetanalyse har vist, at vi har for mange boliger. Samtidig åbner der et friplejehjem med 22 pladser.
Politikerne har pålagt forvaltningen at lukke aflastnings- og plejehjemspladser bredt i kommunen.
I MED (MED står for medindflydelse og medbestemmelse, red.) har vi vurderet, at hverdagen efterhånden er blevet så presset, at vi ikke kan være det bekendt over for vores borgere og kollegaer, hvis der skal skæres yderligere i ydelserne til den enkelte beboer. I forvejen har mange centre vanskeligt ved at få budgettet til at slå til.
Hvis der skal nedlægges et par pladser rundt omkring, har det vel ikke så store konsekvenser? Jo, det har det. Vi får en pose penge, som vi skal få til at slå til, og med f.eks. 2 til 3 færre pladser pr. center, skal der stadig være lige megen ledelse og pedel. Weekend-, aften- og nattevagter er i forvejen kørt langt ned, så jeg forudser hele besparelsen skal findes i dagvagten. Hvad er det, vi ikke skal lave mere?
Også udeområdet kan blive yderligere presset. På aflastningspladserne er det ofte komplekse borgere, der bliver indlagt. Hvis de ikke ved behov kan komme på aflastning, skal de blive hjemme og have hjælp fra udegrupperne, hvortil det i forvejen er blevet vanskeligere at rekruttere kvalificeret personale.
Kommunen får tab på huslejen fra de tomme boliger.
Jeg forventer, at politikerne tager ansvar for deres beslutning og vil stå på mål for konsekvenserne for borgerne.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Hverdagen er efterhånden så presset, at vi ikke kan være det bekendt over for vores borgere og kollegaer