Nyheder

Venstre er de sande antibrandere

Det er da godt nok noget af en molbohistorie, når et par byrådsmedlemmer fra Venstre tillader sig at kalde Radikales forslag om at styrke midtbyen for ‘anti-branding’. To personer, der var blandt hovedpersonerne, da Randers gennem frikadelle-gate blev verdenskendt på den værst tænkelige måde. * Byrådsmedlemmerne Louise Høeg og Christian Brøns’ læserbrev ‘Anti-branding’ – klik […]

Venstre er de sande antibrandere
24. januar 2019
Af Redaktion

Det er da godt nok noget af en molbohistorie, når et par byrådsmedlemmer fra Venstre tillader sig at kalde Radikales forslag om at styrke midtbyen for ‘anti-branding’. To personer, der var blandt hovedpersonerne, da Randers gennem frikadelle-gate blev verdenskendt på den værst tænkelige måde.

* Byrådsmedlemmerne Louise Høeg og Christian Brøns’ læserbrev ‘Anti-branding’ – klik her.

To personer, der tillige implementerede en nærmest effektløs ja, nytteløs – brandingkampagne til en 4-5 millioner kroner penge der kunne have gjort rigtig god nytte til at opdatere rammerne for handelslivet i bykernen.

Radikales midtbyforslag er selvfølgelig ikke antibranding, tværtimod. Det er proaktiv politik, som åbnede op for en vigtig demokratisk samtale i offentligheden.

Den mediemølle, Radikales gode og velmente forslag medførte, viser jo klart, at Radikale Venstre har set rigtigt med vores midtbyforslag. To eksperter udtaler, at de også mener, midtbyen er presset, og godt kan bruge byrådets opmærksomhed.

Radikale forslag skal ses som en slags nødhjælp fra byrådets side kampen om kunderne foregår selvfølgelig fortrinsvis i butikkerne (og i nethandelen).

I de to V-kamphaners læserbrev argumenteres med flere projekter, som reelt intet har med bykernens forhold at gøre. Sagt som en parentesbemærkning.

Omtalte Thors Bakke er rent faktisk en direkte konkurrent til midtbyen det ved alle, der har viden om de kræfter, som findes i handelslivet.

Afslutningsvis: Når Radikale bragte forslaget frem, er det fordi vi mener, at det er bedre at være proaktiv end reaktiv mht. en fremtidssikring af midtbyen detailhandelsmæssigt og oplevelsesmæssigt. Det er trist, byrådet fravælger at være proaktive.

Venstres strudsepolitik hjælper ikke midtbyen partiet gør faktisk midtbyen en bjørnetjeneste i sin gøren og laden.

Radikale Venstre værdsætter midtbyen, som vi altid har set som et særdeles vigtigt knudepunkt for handelsbyen Randers’ attraktivitet.

Radikale Venstre er stadigvæk klar til at styrke og fremtidssikre midtbyen (læs bykernen). Er liberalisterne fra Venstre klar?

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Forside

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag