Nyheder

Velfærdslisten: Støt medarbejderne

Allerede nu er der ifølge Velfærdslistens byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen uro i det kommunale bagland. Det rumsterer nemlig i Randers, hvor byrødderne snart skal stemme om, om de skal stå uden for KLs lockout. Den lokale liste foreslår, at Randers Kommune skal lade være med at sende medarbejderne hjem uden løn, hvis det kommer til […]

Velfærdslisten: Støt medarbejderne
Af Redaktion 8. marts 2018

Allerede nu er der ifølge Velfærdslistens byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen uro i det kommunale bagland. Det rumsterer nemlig i Randers, hvor byrødderne snart skal stemme om, om de skal stå uden for KLs lockout.

Den lokale liste foreslår, at Randers Kommune skal lade være med at sende medarbejderne hjem uden løn, hvis det kommer til en konflikt. Forslaget skal til afstemning blandt byrødderne den 19. marts.

“Velfærdslisten støtter hverdagens helte. Vi mener, at pædagoger, sygeplejersker, sosuer, specialarbejdere, lærere og alle de andre, der skaber vores velfærd, fortjener ordentlige forhold og en fair løn, siger Kasper Fuhr Christensen.

Han understreger, at det er Randers Kommune, der er arbejdsgiver for kommunens medarbejdere, og derfor er det også op til byrådet at beslutte, om medarbejderne skal lockoutes eller ej.

“Jeg er bange for, at ønsket om lockout blandt andet skyldes, at griske borgmestre gerne vil score kassen på konflikten. De vil bruge gevinsten til at lappe huller i kommunekassen og opføre tåbelige prestigeprojekter. Jeg forventer imidlertid, at borgmester Torben Hansen (S )er anderledes ansvarlig”, siger Kasper Fuhr Christensen.

Han mener også, at det er værd at lægge mærke til, at Randers Kommune ikke står til at blive ramt særligt hårdt af de varslede strejker.

“Randers Kommune står ikke til at blive særligt hårdt ramt af de strejker, der er varslet. Derfor er det tudetosset, hvis politikerne i byrådet udsætter kommunens borgere for alle de store problemer, det medfører, når velfærdens helte sendes hjem uden løn”.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Yderligere info: Kasper Fuhr Christensen, 30342692, kfc@randers.dk

Se forslaget her: http://velfaerdslisten.dk/forslag-randers-kommune-ikke-skal-lockoute-medarbejderne/

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget