Nyheder

Velfærdslisten: Hvis politikerne vil, er der råd

Et flertal i socialudvalget vil spare på socialområdet. Kun Velfærdslisten stemte imod alle nedskæringerne. Selv om der ikke var enighed om, hvor i budgettet pengene skal findes, var næsten alle udvalgets medlemmer (Venstre, Socialdemokratiet og SF) enige om, at der skal spares på socialområdet. Derfor sendte de spareplanen videre – men uden at tage stilling […]

Velfærdslisten: Hvis politikerne vil, er der råd
Af Redaktion 4. april 2018

Et flertal i socialudvalget vil spare på socialområdet. Kun Velfærdslisten stemte imod alle nedskæringerne.

Selv om der ikke var enighed om, hvor i budgettet pengene skal findes, var næsten alle udvalgets medlemmer (Venstre, Socialdemokratiet og SF) enige om, at der skal spares på socialområdet. Derfor sendte de spareplanen videre – men uden at tage stilling til de enkelte forslag i planen. Kun Velfærdslisten stemte imod, at der skal skæres ned på socialområdet.

“Vi siger klart nej til nedskæringer på mennesker med handicap, psykisk sårbare og andre udsatte grupper. Derfor stemte vi imod alle nedskæringerne. Det er ærgerligt, at et flertal igen vil skære ned på nogle af de allermest sårbare grupper i vores samfund,” siger Kasper Fuhr Christensen, medlem af Randers Byråd for Velfærdslisten.

Han mener, at de politikere, der nu vil skære ned, selv er skyld i, at socialområdet står med et stort underskud.

“Problemet er, at flertallet af politikerne i en årrække har nægtet at se virkeligheden i øjnene. Nemlig at der kommer flere mennesker med handicap og flere psykisk sårbare, og at der derfor er brug for flere penge på området.”

Kasper Fuhr Christensen peger på, at pengene sagtens kan findes på andre områder. Når politikerne i byrådet skal stemme om spareforslagene på socialområdet, skal de derfor samtidig tage stilling til et forslag fra Velfærdslisten om, at pengene skal findes på en helt anden måde.

“Hvis politikerne vil, er der råd til velfærd. Vi kan sætte skatten op for dem, der har mest. Vi kan afskaffe politikernes rejser til udlandet og sætte lønnen ned for de politikere, der tjener kassen. Vi kan lytte til hverdagens eksperter, nemlig medarbejderne og borgerne, frem for dyre konsulenter. Og vi kan sætte en stopper for dyre prestigeprojekter,” foreslår Kasper Fuhr Christensen.

Stor tilslutning til stormøde
Allerede inden mødet i socialudvalget i går indkaldte Velfærdslisten til et stormøde for alle, der vil sætte en stopper for nedskæringerne på socialområdet. Og allerede nu har mange tilmeldt sig mødet på Facebook.

* Læs også Stormøde om sociale nedskæringer – klik her.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget