Nyheder

Velfærdslisten byder til kur

Det sker mandag 4. januar, fra kl. 15-17 i Remisen, J.V. Martins Plads 3, Randers. Dermed falder borgernes nytårskur datomæssigt sammen med borgmester Claus Omann Jensens (V) nytårskur for erhvervslivet i Randers, der holdes om formiddagen på Værket, som Velfærdslisten udtrykker det. “For Velfærdslisten er borger-demokrati, medindflydelse og åbenhed vigtige politiske temaer fuldt på højde […]

Velfærdslisten byder til kur
Af Redaktion 28. december 2015

Det sker mandag 4. januar, fra kl. 15-17 i Remisen, J.V. Martins Plads 3, Randers. Dermed falder borgernes nytårskur datomæssigt sammen med borgmester Claus Omann Jensens (V) nytårskur for erhvervslivet i Randers, der holdes om formiddagen på Værket, som Velfærdslisten udtrykker det.

“For Velfærdslisten er borger-demokrati, medindflydelse og åbenhed vigtige politiske temaer fuldt på højde med øget velfærd for alle kommunens borgere. Derfor har Velfærdslistens styregruppe fundet det oplagt at invitere borgerne til en nytårskur, hvor vi kan inspirere hinanden til, hvordan vi sammen kan skabe bedre velfærd for alle og styrke demokratiet og borgerinddragelsen i Randers Kommune i 2016 og årene fremover,” siger Velfærdslistens organisationskoordinator, Per Schultz-Knudsen.

Per Schultz-Knudsen fortæller, at Velfærdslisten vil gøre en særlig indsats for at sikre, at kommunens udsatte borgere inviteres til nytårskuren.

‘Hvordan styrker vi demokratiet?’
“Hensigten med nytårskuren er først og fremmest, at borgerne kan komme og give os deres bud på, hvordan vi kan styrke velfærden og demokratiet i Randers kommune. Hvordan kan vi for eksempel være med til at sikre, at flere af kommunens udsatte får et bedre liv? I forbindelse med julen har hjælpeorganisationerne fortalt om en stor stigning i antallet af familier, som er nødt til at bede om hjælp, så de kan holde en blot rimelig jul for deres børn. Hvad skal der til for, at vi ikke ser det gentage sig næste år,” siger Velfærdslistens nyrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen.

Han peger også på en stor stigning i antallet af unge hjemløse.

“Hvordan vender vi den kurve? Og hvordan sikrer vi skolebørnene en tålelig skoledag efter, at byrådsflertallet bag lukkede døre besluttede at gennemføre en ny skolestruktur uden at lytte til hverken børnene, forældrene eller lærerne, siger Kasper Fuhr Christensen, der også under nytårskuren vil fortælle om Velfærdslistens visioner for Randers kommune som oplæg til en dialog med de fremmødte borgere.

‘Vi betaler selv nytårskuren’
“Velfærdslisten arbejder for, at hverdagens eksperter skal høres og have indflydelse på beslutningerne i Randers kommune. Derfor er det vigtigt for os at være i dialog med de medarbejdere, borgere og udsatte, der har fingrene i dejen. Den viden og erfaring, de har, er nemlig langt mere brugbar end den regnearks-rådgivning, som direktionen fodrer byrådet med. Borgmesteren bruger skattepenge på at holde nytårskur for en lille gruppe erhvervsdrivende. Vi bruger vore egne penge på at holde en nytårskur, hvor alle borgere kan deltage,” understreger Kasper Fuhr Christensen.

* I forbindelse med nytårskuren byder Velfærdslisten på lidt at spise og drikke.

* Giv RANDERSiDAG.dk en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget