Nyheder
Vejr at vide i Bjerregrav
For eleverne i overbygningen på Bjerregrav Skole har hele uge 48 stået i naturvidenskabens tegn. Nærmere bestemt har eleverne arbejdet med vejret som tema. Arbejdet er foregået i workshops, hvor eleverne har kigget på vejret fra 4 forskellige vinkler globalt, nationalt, lokalt samt mikro vejr/klima. De store underviser de småMandag var finaledag på den naturvidenskabelige […]
For eleverne i overbygningen på Bjerregrav Skole har hele uge 48 stået i naturvidenskabens tegn. Nærmere bestemt har eleverne arbejdet med vejret som tema. Arbejdet er foregået i workshops, hvor eleverne har kigget på vejret fra 4 forskellige vinkler globalt, nationalt, lokalt samt mikro vejr/klima.
De store underviser de små
Mandag var finaledag på den naturvidenskabelige uge. Her skulle de store elever være undervisere for de små elever, og videregive den viden de selv har fået i ugens løb. De små elever blev derfor undervist i forskellige vejreksperimenter, hvor de bl.a. skulle forsøge at løbe fra vinden og måle hvor stor vindhastigheden er, når man lukker luften ud af en ballon.
Nyt udstyr løfter undervisningen
Bjerregrav Skole har fået en bevilling fra det nationale NATEKU-projekt på 60.000 kr. til indkøb af udstyr, fortæller Lars Bro fra Bjerregrav Skole. Pengene er blevet brugt til indkøb af en vejrstation samt håndholdte data opsamlere, der gør det muligt for eleverne at indsamle og bearbejde vejrdata forskellige steder.
Det nye udstyr giver virkelig undervisningen et godt teknisk løft, og vi glæder os til at bruge det i mange år fremover. fortæller Lars Bro, der er klasselærer for en 8. klasse, som har arbejdet med udstyret hele ugen.
De mange oplysninger om vejret er nu blevet samlet på en særlig vejr-hjemmeside, hvor man kan holde sig opdateret med den seneste vejrudvikling i området omkring Bjerregrav Skole.
NATEKU-projektet har det overordnede formål at styrke det naturfaglige indhold på folkeskoler i en række midtjyske kommuner.
Læs mere:
“Klimajournalist planter træer” – KLIK her.
Bjerregrav Skole – KLIK her.
Naturvidenskabernes Hus – KLIK her.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.