Nyheder
Vandtårn i Tronholmparken
I år kommer modellen før den ægte bygning. Kronjyllands Ys Men Club har fået lov til at smugkikke i projektmagernes tegninger om boliger i vandtårnet på Hadsundvj i Randers. Målene er skaleret ned og er blevet til et højt boligtårn, som har fået den karakteristiske grå betonfarve samt kulør på altanerne, så den mest muligt […]
I år kommer modellen før den ægte bygning. Kronjyllands Ys Men Club har fået lov til at smugkikke i projektmagernes tegninger om boliger i vandtårnet på Hadsundvj i Randers.
Målene er skaleret ned og er blevet til et højt boligtårn, som har fået den karakteristiske grå betonfarve samt kulør på altanerne, så den mest muligt ligner Smærup & Wessmans animation af deres vinder-ide til boliger i det gamle vandtårn.
Kronjyllands Ys Men Club har i flere år stillet sine 12 udfordrende minigolfbaner op i Tronholmparken. Her har alle mulighed for at få en rask lille minigolfdyst med familie og gode venner eller bare med sig selv.
Klubbens medlemmer passer frivilligt aktiviteterne dag og nat for at samle penge ind til sociale og humanitære formål i Randers og den store verden. For en tur rundt gennem alle 12 baner skal du slippe 25 kr., og du har mulighed for at prøve spillet fra den første lørdag til den sidste søndag i Randers Ugen.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk