Nyheder
Værested på lakridserne
for mennesker, der ønsker at arbejde kreativt og have socialt samvær med andre. Der er officiel åbning onsdag den 18. april. Arbejdet med at skabe det kreative værested Lakridsen blev sat i gang, da det blev besluttet at Tekstilværkstedet skulle lukke per 1. januar 2012. Tekstilværkstedet fungerede på daværende tidspunkt som systue og havde eksisteret […]
for mennesker, der ønsker at arbejde kreativt og have socialt samvær med andre. Der er officiel åbning onsdag den 18. april.
Arbejdet med at skabe det kreative værested Lakridsen blev sat i gang, da det blev besluttet at Tekstilværkstedet skulle lukke per 1. januar 2012. Tekstilværkstedet fungerede på daværende tidspunkt som systue og havde eksisteret som projekt under Randers Kommune i næsten 30 år.
Vi havde en masse inventar og materialer, som det ville være synd ikke at bruge til noget. Og samtidig var der et stort ønske fra både brugere og ansatte om at drive stedet videre på frivillig basis. Det har vi arbejdet på at få stable på benene i noget tid, og jeg er glad for, det nu er lykkes, siger Bente Vangsøe, der er en af initiativtagerne.
Mange forskellige brugere af stedet
Lakridsen kommer til at fungere som et værested for mennesker, der har psykiske eller sociale problemer, gerne vil arbejde kreativt med fx syning og ønsker socialt samvær med andre mennesker.
Stedet vil holde åbent tre dage om ugen, men derudover kan det være muligt for eksempelvis foreninger at gøre brug af faciliteterne uden for åbningstiden.
I øjeblikket er omkring ti frivillige tilknyttet Lakridsen og skal stå for den daglige drift. Desuden har Randers Kommune besluttet at stille lokaler til rådighed og at udlåne Bente Vangsøe fra sit nuværende arbejde på Jobcenter Randers, så hun i ti timer om ugen kan arbejde som frivilligkoordinator. Og så er stedet støttet af de såkaldte §18-midler, som er midler, sociale foreninger kan søge. Midlerne skal bruges til indkøb af materialer, så andre kreative ting end syning kan være en mulighed.
Jeg synes opbakningen har været rigtig god, og vi er ved at være så langt, at vi kan komme godt i gang. Men vi kan selvfølgelig altid bruge flere frivillige hænder, siger Bente Vangsøe.
* Hvis man ønsker at være frivillig på Lakridsen kan man kontakte Bente Vangsøe på tlf. 8915 1529.
Husk at “synes godt om” BYEN.nu/RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.
Du kan kommentere artiklen herunder.