Nyheder
V og DF er uansvarlige, kyniske og populistiske
Så fik vi set Venstres og Dansk Folkepartis sande ansigt. På økonomiudvalgsmødet mandag den 16. april foreslog Venstre – sikkert efter aftale med DF i forvejen – at millionbesparelserne på det sociale område skulle udsættes. Det til trods for, at de udmærket ved, at det ikke hjælper noget som helst at udsætte sagen. De holder […]
Så fik vi set Venstres og Dansk Folkepartis sande ansigt. På økonomiudvalgsmødet mandag den 16. april foreslog Venstre – sikkert efter aftale med DF i forvejen – at millionbesparelserne på det sociale område skulle udsættes. Det til trods for, at de udmærket ved, at det ikke hjælper noget som helst at udsætte sagen.
De holder bare Bifrost og andre institutioner – samt det øvrige sociale område – på pinebænken endnu længere tid. Det er uanstændigt. Pengene skal jo under alle omstændigheder findes. Det ved V og DF godt. Men jeg synes, at det er en nederdrægtig og hæslig måde at være populistisk på. Men så ved vi det.
Og det kan da godt være, at Venstre og Dansk Folkeparti så til gengæld vil finde pengene ved at spare endnu mere på vuggestuer, børnehaver, folkeskoler samt ældreplejen. For de vil jo ikke være med til at sætte skatten en lille smule op. Så hellere fortsætte med deres kyniske og uansvarlige politik på de bløde områder.
Mens Venstre og Dansk Folkeparti havde flertallet i byrådet, har de oparbejdet et kæmpe millionunderskud på kommunens budget. Og det til trods for at de samtidigt udsultede såvel familieafdelingen som det øvrige sociale område. Men udadtil fik det til at se ud som om, der var styr på økonomien. Nu viser det sig så, at der overhovedet ikke var styr på noget som helst.
Nu er det så borgmester Torben Hansen (S) og den socialdemokratiske byrådsgruppe, der skal rydde op efter Venstre og Dansk Folkepartis uansvarlige overforbrug. Det bliver en stor opgave for Socialdemokratiet, når Venstre og Dansk Folkeparti bare løber fra ansvaret og regningen på de mange millioner kroner. Hvor er det sølle.
Jeg går ud fra, at borgmester Torben Hansen (S) har noteret på sin huskeblok, at Venstre ved man overhovedet ikke, hvor man har. For dem kan man ikke regne med. Og at han sikkert kan forvente den slags populistiske lumske bagholdsangreb fremover.
Efter sidste valg plæderede jeg kraftigt for den nuværende konstituering. Men det kan da godt være, at det var uklogt? Men jeg troede jo, at Venstre og Dansk Folkeparti var seriøse partier og til at stole på. Det er de så ikke. Så ved vi det.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.