Nyheder

Uopmærksom bilist ramte fodgænger

* Et øjebliks uopmærksomhed fra en bilist kostede torsdag kl. 15.15 en 73-årig kvinde et mindre benbrud, da hun kom gående på Udbyhøjvej ved Øster Tørslev. Den 35-årige kvinde bag rattet i bilen forklarede, at hun kort vendte sig om mod sin søn på bagsædet, og da hun kiggede frem igen, så hun den 73-årige […]

Uopmærksom bilist ramte fodgænger
Af Redaktion 1. marts 2019

* Et øjebliks uopmærksomhed fra en bilist kostede torsdag kl. 15.15 en 73-årig kvinde et mindre benbrud, da hun kom gående på Udbyhøjvej ved Øster Tørslev.

Den 35-årige kvinde bag rattet i bilen forklarede, at hun kort vendte sig om mod sin søn på bagsædet, og da hun kiggede frem igen, så hun den 73-årige kvinde på vejen for sent. Bilen ramte ind i fodgængeren, der efterfølgende blev kørt til skadestuen.

Politiet i alle kredse i Danmark har i denne uge ekstra fokus på uopmærksomhed i trafikken.Det gælder både i forhold til mobiltelefoner, gps og børn på bagsædet, som alle kan forstyrre ens koncentration, så man ikke er opmærksom på vejen foran sig. Husk at køre bil, når du kører bil, lyder opfordringen.

Bargæst nikkede skaller til træ mm.
* En 20-årig mands aggressive fremfærd natten til fredag gik både ud over en dørmand, en betjent og et træ. Politiet blev kaldt til Storegade i Randers kl. 00.33, da en dørmand var blevet skubbet af den meget hidsige 20-årige bargæst, der nu blev tilbageholdt af dørmanden og nogle kolleger.

Da patruljen kom frem, fortsatte den 20-årige sin aggressive fremtoning, og betjentene måtte lægge ham i håndjern. Da han skulle sættes ind i bilen, nikkede han et træ flere skaller, inden betjentene fik styr på ham.

Inde på stationen faldt manden ikke mere til ro i stedet forsøgte han at slå ud efter en betjent, hvilket sikrede ham endnu en sigtelse oven i sigtelsen for at forstyrre den offentlige orden.

Specialpatrulje anholdt mand med narko og kniv
* Betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje fattede torsdag kl. 20.50 mistanke til en 31-årig mand, der gik på Anemonevej i Randers NØ. Den 31-årige mand virkede påvirket, og da han blev visiteret, fandt patruljen både noget amfetamin og to ulovlige knive på ham. Han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og for brud på knivloven.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget