Nyheder
Unge ta’r ansvar tager ikke ansvar
Lars Løkke Rasmussen foreslår i sin tale til Folketingets åbning, at der skal reformeres i vores SU-system. En gruppe unge har dannet modstandsgruppen Unge tar ansvar og demonstrerede til Folketingets åbning blandt andet på Rådhuspladsen i København. Gruppen arbejder for fastholdelse den nuværende af SUen, flere praktikpladser, ingen nedskæringer på uddannelser, ingen ungdomsarbejdsløshed og uddannelse […]
Lars Løkke Rasmussen foreslår i sin tale til Folketingets åbning, at der skal reformeres i vores SU-system.
En gruppe unge har dannet modstandsgruppen Unge tar ansvar og demonstrerede til Folketingets åbning blandt andet på Rådhuspladsen i København.
Gruppen arbejder for fastholdelse den nuværende af SUen, flere praktikpladser, ingen nedskæringer på uddannelser, ingen ungdomsarbejdsløshed og uddannelse til alle.
Unge tar ansvar har også en facebookgruppe, som har over 14.000 fans. Det er mange, og det undrer os. De unge burde vide, at staten i forvejen har meget høje udgifter på SU og uddannelse. I Danmark har vi faktisk verdens højeste SU, og andre lande har altså bevist, at man sagtens kan klare sig med mindre, eller i nogle tilfælde, helt uden.
SU-reformen vil ikke komme til at gå ud over alle. Reformen går ud på, at unge mellem 18 og 19 år, som stadig bor hjemme, ikke vil modtage SU. Der vil dog blive lavet en pulje på 159 mio. til de udeboende og til dem, hvor forældrenes økonomi ikke kan hænge sammen, uden at deres børn modtager SU.
Unge tar ansvar skriver på deres facebookside, at der er varslet SU-forringelser. Det er ukorrekt. Regeringen har varslet en SU-reform, hvor man omlægger SUen, så de der kommer hurtigt gennem deres uddannelse får en økonomisk gulerod.
Danske studerende bruger for lang tid på at komme igennem deres uddannelse, og SU-reformen er et redskab, der skal være med til at få de studerende hurtigere igennem, så de dermed kan bidrage hurtigere til arbejdsmarkedet.
Unge tar ansvar hævder, at der skæres ned på uddannelse. Det er ikke rigtigt, for på trods af, at Danmark står i en økonomisk krise, bruger vi flere penge på uddannelse end nogensinde før, og i fremtiden vil Regeringen bruge endnu flere penge – i 2011 vil Regeringen faktisk bruge 900 mio. mere end i 2010.
Derudover over klager gruppen over, at mange tusinde unge står uden arbejde. Fakta er nu engang bare, at Danmark har den tredje laveste ungdomsarbejdsløshed i EU. Det er en rigtig flot tredjeplads, som alle burde være stolte af.
Unge tar ansvar kommer med ukorrekte påstande, og de tager bestemt ikke ansvar for Danmarks økonomi eller deres egen fremtid. Regeringen vil opretholde økonomien, så de unge slipper for at overtage en stor gæld fra den forrige generation. Det er alt sammen til gavn for at sikre vores velfærd i fremtiden.
* Du kan kommentere læserbrevet nede på siden.
* Læs mange flere læserbreve – KLIK her.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder.