Nyheder

Undskyld

Vi, på den yderste del af den af venstrefløjen i Randers, vil gerne komme med en undskyldning. En undskyldning, der kommer direkte fra hjertet og fra flere andre organer. Det kræver en tyk mand at erkende, at man har taget fejl og det er som bekendt nemmest at bygge et gærde hvor det er lavest. […]

Undskyld
Af Redaktion 2. maj 2013

Vi, på den yderste del af den af venstrefløjen i Randers, vil gerne komme med en undskyldning. En undskyldning, der kommer direkte fra hjertet og fra flere andre organer.

Det kræver en tyk mand at erkende, at man har taget fejl og det er som bekendt nemmest at bygge et gærde hvor det er lavest.

Vi har i et tidligere åbent brev kastet om os med eder, forbandelser og stavefejl. Kort sagt var vi blevet godt tøse-sure over, at statsministeren skulle tale på 1. maj i Randers. At en landspolitiker skulle tale på en dag, der var reserveret til udelukkende lokale kandidater til byrådet, fandt vi udemokratisk, uhygiejnisk og en lille smule uhyggelig.

Men set i det kloge baglys, er LO-Randers’ geni-streg nu tydelig.

For sjældent er det lykkedes nogen at sætte så meget fut i (og under) en første maj her i byen.

Med enkle midler et stk. statsminister – lykkedes det at samle 95 % af de fremmødte til en spontan larmedemo! En fantastisk ide, der først rigtigt er begyndt at gå op for os nu.

Sjældent har der været så stor enighed på Skovbakken.

Vi er nu meget glade for det meget fine besøg oven i købet iført en praktisk, rød og ikke mindst rasende smart kjole-anordning.

Man bør overveje det samme til næste år I tilfælde af vi får (en anden) borgerlig regering, kan man evt. gentage succesen med Lars Løkke. Sidstnævnte kan sikkert endda nok få lov at låne Helles tale. Ingen i Randers kunne jo høre den, så ingen vil opdage, hvis han bare kopierer den. Hun har jo kopieret hans politik, så en bytter må være mulig og ikke mindst rimelig.

Så vi siger undskyld! Helle gjorde en fed dag endnu mere overvægtig.

Du kan kommentere læserbrevet herunder og på vor Facebookside.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget