Nyheder
Underværket bag bog om flygtninge i Randers
Hvor truet skal man føle sig, inden man træffer beslutningen om at blive flygtning? Jeg tog ikke andet end min håndtaske med, fortæller en af interviewpersonerne i bogen 25 år efter En beretning om exjugoslaverne i Randers. For hvem kan forestille sig, aldrig at skulle vende hjem igen? Mere aktuelt end nogensinde giver denne bog […]
Hvor truet skal man føle sig, inden man træffer beslutningen om at blive flygtning? Jeg tog ikke andet end min håndtaske med, fortæller en af interviewpersonerne i bogen 25 år efter En beretning om exjugoslaverne i Randers. For hvem kan forestille sig, aldrig at skulle vende hjem igen?
Mere aktuelt end nogensinde giver denne bog dig mulighed for at sætte dig ind i, hvilke overvejelser helt almindelige mennesker som du og jeg måtte gøre sig i starten af 90erne i det dengang krigshærgede Eks-Jugoslavien.
Ægtepar blev i flugten skilt fra hinanden og først genforenet år senere. Nogle strandede i flygtningelejre i flere år – omkring 800 mennesker kom i perioden fra 1993 og fem år frem til Randers, hvor de fleste i dag har etableret sig med familie og job.
Underværket bag bogen
Bag bogen står Underværket et kulturhus i Randers der i 1998 blev etableret som et Urban Pilot Projekt i EU med det sigte bl.a. at forbedre beskæftigelsesmulighederne blandt etniske minoriteter, og som nu på 20. år arbejder med integration. Leder Poul Jeberg siger:
Denne integrationshistorie er vigtig at fortælle. Dagligt er der i medierne fokus på indvandrere, der ikke lykkes, der ikke lærer sproget m.m. Tonen er skinger og budskabet ensidigt. Det ønsker vi med denne bog at gøre op med.
I Randers er der en stærk tradition for at byde fremmede velkommen, det er en kommune med mere end 90.000 indbyggere, stort set uden at være end del af ghetto-debatten, påpeger han.
Ni personlige fortællinger
Bogen er baseret på ni personlige fortællinger om at flygte fra sit hjemland og blive integreret i det danske samfund, nærmere bestemt i Randers.
Keld Hüttel, daværende borgmester, tidligere politikere, embedsmænd, Røde Kors-medarbejdere m.fl. sætter ord og billeder på de overvejelser og beslutninger, der fulgte denne store integrationsudfordring. Bogen er tænkt som inspiration og nyttig kilde til viden for alle, der interesserer sig for integration af fremmede i det danske samfund.
Bogen, der udgives på forlaget BogForm, udkommer 24. maj 2018, hvilket markeres med bogrelease på dagen, og den kan købes ved www.bogform.dk og lokale boghandlere.
* Bogrelease torsdag 24. maj 2018 kl. 15-18, Underværket, Stemannsgade 9c, 8900 Randers C. Hovedtaler: Journalist og tidligere minister Birte Weiss, oplægsholder er journalist med speciale i blandt andet integration og etniske minoriteter Malene Fenger-Grøndahl. Livshistorier v/Naza Garbic og Sabrine Smailagic. Redaktion og tilrettelæggelse: Rakel Ottsen, Svend Thøgersen og Poul Jeberg.
Interview og forfatter: Rakel Ottsen.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.