Nyheder
Ulven kommer
Ord som er blevet brugt mange gange, dels som vittighed, dels som et levn fra en gammel historie. Rent faktisk synes jeg, det er berigtiget at bruge det igen med nøjagtig samme formål som det oprindelige, nemlig: Pas på, ulven kommer. Hr. Henrik Leth, randersborger, beskylder i den trykte presse medierne for, at de – […]
Ord som er blevet brugt mange gange, dels som vittighed, dels som et levn fra en gammel historie.
Rent faktisk synes jeg, det er berigtiget at bruge det igen med nøjagtig samme formål som det oprindelige, nemlig: Pas på, ulven kommer.
Hr. Henrik Leth, randersborger, beskylder i den trykte presse medierne for, at de – medierne – ikke er gode nok til at komme med reel information, og lader sig bruge. Hold da op det vil fylde i mange medier, men så kunne vi måske slippe for genudsendelser!
Jeg behøver ikke medierne til at fortælle mig, at ulven er det næststørste rovdyr i Europa, heller ikke til at fortælle mig, det er farligt, om ikke for mennesker, så for vort landbrug.
Ulven er ikke alene stærk, men også det mest farlige, da de jager i flok, så intet dansk kvægdyr har blot en minimal chance ved et evt. angreb, som der selvfølgelig vil blive mange mange flere af, jo større ulveflokkene naturligt bliver.
De hører ikke hjemme i et landbrugsland som Danmark, derfor blev de også udryddet for mange år siden, lad det ske igen!
Vi kan gå i zoo, når vi vil se andet end vores naturlige vildt, så der kan man hegne ulvene inde, den indhegning er jeg med på.
Men man må jo næsten være mindre end bare lidt klog, hvis man på Christiansborg går med til at bruge millioner af kroner på hegn, ansæt hellere flere nattevagter. I ældreomsorgen selvfølgelig.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.