Nyheder

Udtalelse fra LO Randers

Repræsentantskabet støtter de offentligt ansattes kamp for en lønudvikling på linje med de privatansatte og for retten til at forhandle arbejdstid frem for at få den dikteret. Regeringen vil, at de offentlige ansatte skal stige mindre i løn end de private. Det er ringeagt for de offentligt ansatte og deres arbejde. Og det vil ramme […]

Udtalelse fra LO Randers
Af Redaktion 17. april 2018

Repræsentantskabet støtter de offentligt ansattes kamp for en lønudvikling på linje med de privatansatte og for retten til at forhandle arbejdstid frem for at få den dikteret.

Regeringen vil, at de offentlige ansatte skal stige mindre i løn end de private. Det er ringeagt for de offentligt ansatte og deres arbejde. Og det vil ramme de privatansatte lønmodtagere:

Ofte bor en privat og offentligt ansat sammen – sakker den ene bagud, bliver det også dyrere for den anden.

Hvad der sker ved denne overenskomst vil få betydning for den næste. Et dårligt resultat for de offentligt ansatte vil derfor gøre det sværere for de privatansatte, når det bliver deres tur.

Forringes forholdene for de offentligt ansatte, vil de søge over i det private, hvor der så bliver flere om buddet. Det vil øge konkurrencen om jobbene og presse løn og arbejdsforhold.

Derfor støtter vi en lønudvikling for de offentlige, der svarer til de privates.
Vi bakker desuden op om kravet for at få gjort de betalte frokostpauser til en del af overenskomsterne. Mange offentligt ansatte får pausen betalt mod til gengæld at opholde sig på arbejdspladsen og stå til rådighed i deres pause.

Sådan har det været i mange år. Men flere steder opfatter de statslige arbejdsgivere nu pausen som et personalegode på linje med frugtordninger og massage, som de kan opsige efter forgodtbefindende. Og således sætte arbejdstiden op uden at lønnen følger med og uden forhandling med de ansattes organisationer.

Endelig bakker vi op om lærernes krav om at blive ligestillet med andre faggrupper og selv kunne forhandle en aftale til regulering af arbejdstiden. Ikke mindst fordi arbejdstidsreglerne i Lov 409 ikke giver nogen form for beskyttelse for den ansatte.

OK18 bliver ikke den lette sejr, de offentlige arbejdsgivere havde forventet. De offentligt ansatte har tværtimod vist vilje til at stå sammen for en rimelig lønudvikling og forhandling frem for diktat. De kæmper for et arbejdsmarked med plads til kvalitet i opgaveløsningen og for et arbejdsmiljø, der ikke ødelægger os.

Vi finder det uacceptabelt, at stat, regioner og kommuner underkender de offentlig ansattes arbejdsindsats og undergraver den danske arbejdsmarkeds model og velfærd. Vi skal derfor kraftigt opfordre arbejdsgiverne til at komme til fornuft.

LO Randers bakker op om de offentligt ansatte. Deres kamp er også vores kamp.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Lene Hartmann Flemming Hansen
Formand, LO Randers Mødets dirigent
lehh@foa.dk / 2044 4407

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget