Nyheder
Udsatte børn i Randers
Randers kommune er udfordret i forhold udsatte børn og unge under 18 år. Udsatte børn er desuden i større grad i risiko for at blive hjemløse.Det kan godt være at hjemløsheden i Randers er faldet, men vi ser en markant stigning af hjemløshed i de yngre årgange. Kirken Korshær Hjørnestenen ser en markant stigning i […]
Randers kommune er udfordret i forhold udsatte børn og unge under 18 år. Udsatte børn er desuden i større grad i risiko for at blive hjemløse.
Det kan godt være at hjemløsheden i Randers er faldet, men vi ser en markant stigning af hjemløshed i de yngre årgange.
Kirken Korshær Hjørnestenen ser en markant stigning i hjemløshed helt ned til under 17 år, og de har oprettet en ungegruppe. Børn under 18 år, hører vel ret beset ikke hjemme på et voksen herberg. Selv om de gør et godt stykke arbejde, så er det på en måde beskæmmende at de unge ikke er ‘fanget op’ af familieafdelingen.
Det må da i den grad være mangel på fremsynethed og mere symptombehandling.
Vi skal i Randers være meget bedre til at forebygge i stedet for først at reagere, når skaden er sket.
Ideen kunne være at rykke 17 års samtalen med henblik på, hvad der skal ske, når de bliver 18 år. Med den sagsbehandlingstid der er i Randers, når man langt over de 18 år, inden der bliver truffet en beslutning om, hvad der skal ske. Det ville give muligheder for at lægge en mere langsigtet og mere målrettet og personlig plan. Det ville helt klart gøre, at vi kunne forhindre, at unge under 18 ender på herberg.
En af de udfordringer ,de står i, er, at de skal søge et lån ved kommunen til indskud til en lejlighed, sagsbehandlingen trækker ud i så lang tid, at når de får et lån, er lejligheden udlejet, det er et generelt problem i hele socialpsykiatrien. Det tænker jeg kan blive meget mere simpelt. Lav en procedure som virker, hvis man mener, det med ‘housing first’ alvorligt.
Regions og byrådskandidat Jane Christensen fra Konservative Randers afholder et lyttemøde, hvor bl.a. Gert Landergren Due, kredsformand for socialpædagogerne og Christina Strauss, tidligere hjemløs og i dag aktiv i De Hjemløses Landsorganisation, SAND holder oplæg om problematikken.
Det foregår 15 november i Helligåndshuset, Erik Menveds Plads kl. 19.00 21.30. Arrangementet er åbent for alle.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.