Nyheder

Udeservering på det jævne

Venstre vil gerne bidrage med tiltag, som gør, at Randers bys borgere og besøgende får den bedste oplevelse. En af disse oplevelser kan være at sidde udendørs ved Rådhustorvet med en frokost, et glas vin eller en kold fadøl og glædes over de tiltag, der laves for at skabe liv på torvet. Og der er […]

Udeservering på det jævne
29. januar 2019
Af Redaktion

Venstre vil gerne bidrage med tiltag, som gør, at Randers bys borgere og besøgende får den bedste oplevelse. En af disse oplevelser kan være at sidde udendørs ved Rådhustorvet med en frokost, et glas vin eller en kold fadøl og glædes over de tiltag, der laves for at skabe liv på torvet. Og der er masser af liv.

Udfordringen er blot, at det er aldrig til at vide, om tallerken eller glas vælter af bordet, da underlaget er chaussésten, og dermed særdeles ujævn.

Det kan måske virke lidt underligt at tale om udeservering, her midt om vinteren. Men det er absolut sidste udkald for planlægning af sommerens aktiviteter.

I efteråret søgte en restaurant om tilladelse til at lave en jævn belægning, for egen regning, hvor de har tilladelse til udeservering. Dette blev afvist bl. a. af Socialdemokratiet, med begrundelse om, at det er en kommunal opgave.

Derfor foreslog Venstre og Dansk Folkeparti naturligvis, at kommunen skal sikre plan og velegnet belægning ud for restaurationer med udesevering. Dette forslag har nu ligget i vinterhi siden oktober, og derfor er det nu højaktuelt at træffe en beslutning. Arbejdet skal jo udføres, inden det bliver aktuelt med udeservering.

Udeservering på jævnt underlag vil naturligvis give en langt højere oplevelse for gæsterne og derved bidrage til endnu mere positiv omtale af Randers by.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag