Nyheder

Uddannelsesmulighederne skal styrkes

“Det er en væsentlig aftale. Nu vil endnu flere unge kunne finde relevante uddannelsestilbud i Randers. Studiemiljøet her bliver endnu stærkere, ligesom vi med aftalen får en række gode muligheder for at tilbyde kompetenceudvikling for en række af vores medarbejdere – for blot at pege på nogle af de gode elementer i aftalen,” siger kommunaldirektør […]

Uddannelsesmulighederne skal styrkes
Af Redaktion 22. december 2017

“Det er en væsentlig aftale. Nu vil endnu flere unge kunne finde relevante uddannelsestilbud i Randers. Studiemiljøet her bliver endnu stærkere, ligesom vi med aftalen får en række gode muligheder for at tilbyde kompetenceudvikling for en række af vores medarbejdere – for blot at pege på nogle af de gode elementer i aftalen,” siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, Randers Kommune.

Direktør i VIA Pædagogik & Samfund, Erik Hygum, glæder sig over, at samarbejdet mellem Randers Kommune og VIA nu bliver styrket:

“Aftalen betyder, at vi sammen kan udvikle uddannelser, der er så relevante og tæt på praksis som muligt. I VIA ønsker vi at skabe et godt studiemiljø med gode muligheder for vores studerende om praktik samt at skabe et tættere samarbejde om udvikling af civilsamfundet – på tværs af sektorer,” siger Erik Hygum.

Ud over udvikling og etablering af nye uddannelser i Randers indeholder aftalen en række andre initiativer. Det er for eksempel at bistå i udviklingen af en rekrutterings- og kompetenceudviklingsstrategi for medarbejdere i Randers Kommune, samt et styrket samarbejde om praktikpladser.

Samarbejdet om en rekrutterings – og kompetenceudviklingsstrategi skal bidrage til, at Randers kommune og alle dens virksomheder får lettere ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft inden for de fagområder, som VIA udbyder, og at medarbejderne kan få relevant opkvalificering.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget