Lidenskabelig rytmisk kraft
Temperamentsfuld lidenskab, veloplagt musikantisk humør og sanselig rytmisk kraft er sammen med en knivspids af det særlige centraleuropæiske vemod ingredienserne i Dvoraks strygekvintet op. 77.
Som barn og ganske ung spillede Dvorak op til dans, når der var fest i farens kro, og især i kvintettens sidste sats har man en fornemmelse af, at Dvorak lader sine erfaringer fra balsalen komme til udtryk.
Samtidig har Dvorak skrevet værkets første og sidste sats med et dramatisk udtryk, så man føler sig hensat til en ouverture i operahuset umiddelbart før tæppet går op.
Filmkomponist
Den bøhmiske folkemusiks stærke sanselighed er også til stede i den ungarske Ferenc Farkas Serenade for blæserkvintet, der med såvel smuk og lyrisk inderlighed som dansende fremdrift folder sig ud i en umiddelbar delikat vellyd.
Selv om Farkas er en vigtig komponist i ungarsk musikhistorie, levede han i en periode i København, hvor han fra 1933 til 1935 var ansat som filmkomponist hos Nordisk Film. Her komponerede han bl.a. musik til en række gamle danske filmklassikere.
Nordisk tradition
Også Svend Westergaard har i sin blæserkvintet været inspireret af de østeuropæiske rytmer og stemninger.
Men samtidig er der i hans kvintet et stærkt familieskab til det nordiske sinds univers i en tradition, der går tilbage til Jean Sibelius og Carl Nielsen.
Westergaards musik lever i sin egen verden, som for publikum opleves som umiddelbart imødekommende og lyttevenlig.
Randers Kammerorkester har tidligere indspillet blæserkvintetten på en cd sammen med tre andre værker af Westergaard. CDen blev i 2005 nomineret til P2-prisen ved Danish Music Award Klassisk i kategorien årets bedste kammermusikalske indspilning.
* Onsdag 10. februar 2010.
* Værket.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s gratis nyhedsbrev her på siden til højre. Og har du en fødselsdag, et jubilæum eller lignende, du gerne vil have offentliggjort, så mail til red@byen.nu
