Nyheder
Tradium Auto lukker porten op
I den anledning holder Tradium Auto åbent hus for samarbejdspartnere og andre interesserede torsdag 28. oktober 2010 på Blommevej 40 i Randers. Den overordnede idé med Tradium Autos nye lokaler var at opføre en bygning, som både visuelt og funktionelt vil være en daglig fornøjelse at benytte i mange år fremover for både elever og […]
I den anledning holder Tradium Auto åbent hus for samarbejdspartnere og andre interesserede torsdag 28. oktober 2010 på Blommevej 40 i Randers.
Den overordnede idé med Tradium Autos nye lokaler var at opføre en bygning, som både visuelt og funktionelt vil være en daglig fornøjelse at benytte i mange år fremover for både elever og lærer.
Der er derfor lavet en planløsning med stor gennemskuelighed, korte interne afstande, minimale gangarealer og en rimelig stor grad af fleksibilitet. Tradium Autos nye bygning er let at læse, og man ved straks, hvor værkstederne, teoridelen og kontordelen ligger.
De forskellige funktioner ligger logisk i forhold til hinanden, og teorilokalerne ligger i direkte forbindelse med værkstederne med visuel kontakt gennem glas. Dette giver behagelige rum, som får direkte eller indirekte dagslys fra flere sider.
Ud over se den nye, spændende afdeling og møde afdelingens personale, vil der være mulighed for at træffe CAD Randers, Dansk Metal Randers, Erhvervsskolernes Forlag, Au2part, FTZ, Auto G og Mekonomen.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev. Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder.