Nyheder
Torben Hansen (S): Vi lytter til alle partier
Socialdemokraternes borgmesterkandidat og politiske ordfører Torben Hansen siger med et smil på læben til netavisen RANDERSiDAG.dk, at han ikke vil bede om en halvering af den radikale byrådsgruppe. Det vil jo være barbarisk af mig, smiler han. Torben Hansen mener, at alle politikere altid skal se indad. Og det skal Nyholm også. Men jeg synes […]
Socialdemokraternes borgmesterkandidat og politiske ordfører Torben Hansen siger med et smil på læben til netavisen RANDERSiDAG.dk, at han ikke vil bede om en halvering af den radikale byrådsgruppe. Det vil jo være barbarisk af mig, smiler han.
Torben Hansen mener, at alle politikere altid skal se indad.
Og det skal Nyholm også. Men jeg synes ikke, at politikere skal bruge tid på at fortælle om hvor store, andre partier bør være, men derimod hvad de har af visioner for Randers-området”.
Den socialdemokratiske borgmesterkandidat tilbageviser, at Socialdemokraterne ikke lytter til andre partier.
Socialdemokraterne lytter til alle partier og taler med alle i Randers Byråd og kan derfor absolut ikke se, at samarbejdet skulle blive bedre med Mogens Nyholms ønsker. Tværtimod, siger Torben Hansen.
Socialdemokraterne søger altid maksimal indflydelse for at sikre skoler, ældreområdet, daginstitutionerne, udsatte børn, kulturen, jobs og økonomien for borgere og kommunen. Det er politisk arbejde, understreger han.
Torben Hansen gør samtidig opmærksom på, at der har været flere 16-15 afstemninger.
Og jeg synes, at Mogens Nyholm skal rette skytset mod Venstre og Dansk Folkeparti, der kører 16-15 afstemningerne igennem, i stedet for dette forsøg på tidlig valgkamp og stemmefiskeri hos Socialdemokraterne, fremhæver han.
Den politiske ordfører vil ikke afvise, at der bør være en bedre tone i Randers Byråd.
Enhver, der overværer et byrådsmøde, kan se og høre, at det til tider er nødvendigt. Men vi angriber ikke embedsmænd, og bruger heller ikke kraftudtryk som politisk svinestreg som Nyholm gør, men fremkommer med vores politiske ønsker og argumenter, betoner Torben Hansen.
Endelig gør Torben Hansen opmærksom på, at Socialdemokraterne ikke stemte for omkonstitueringen.
En aftale er en aftale, og omkonstitueringer er meget, meget usædvanligt, og kan lægge gift for tillid og samarbejde, konkluderer Torben Hansen.
Også Venstres gruppeformand Anders Buhl-Christensen har taget kraftigt til genmæle overfor udtalelserne fra Mogens Nyholm. Det kan du læse her – klik.
* Læs også R: HALVERING AF S OG V VIL FREMME SAMARBEJDET – klik.
Af RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk
Forside