Nyheder

Topresultater i Aarhus Galla

Sådan siger sportsdanser Magnus Ginge, Hadsten, der sammen med sin partner, nordjyske Tenna Bloch Petersen, gjorde det mere end godt ved det store Aarhus International Dance Galla i NRGi Arena. Turneringen, der også omfattede både VM og EM, havde tiltrukket nogle af verdens bedste unge sportsdansere, så konkurrencen var hård. Magnus og Tenna, 15 og […]

Topresultater i Aarhus Galla
24. april 2012
Af Redaktion

Sådan siger sportsdanser Magnus Ginge, Hadsten, der sammen med sin partner, nordjyske Tenna Bloch Petersen, gjorde det mere end godt ved det store Aarhus International Dance Galla i NRGi Arena.

Turneringen, der også omfattede både VM og EM, havde tiltrukket nogle af verdens bedste unge sportsdansere, så konkurrencen var hård.

Magnus og Tenna, 15 og 14 år, stillede op i ungdomsrækken, hvor deltagerne kan være op til 18 år. Men alligevel dansede de to unge sig frem blandt de bedste.

I latinturneringen var de med frem til og med kvartfinalen, inden de måtte sige farvel. Turneringen blev vundet af et par fra Rumænien foran et par fra Hviderusland.

Østeuropæerne dominerede også ungdomsrækken i standarddansene, som vandtes af et par fra Litauen foran et par fra Kazakhstan.

Standarddansene er vores bedste, men vi var nu alligevel glædeligt overraskede over, at vi kom helt frem til og med semifinalen, beretter Magnus Ginge. Det gav en samlet 11. plads, hvilket er parrets bedste internationale resultat nogen sinde.

De næste uger danser Magnus og Tenna en række opvisninger i Hadsten og Randers, er til træningssamlinger i Viborg og Aarhus, og håber så at formen holder frem til næste danske ranglistestævne lørdag 2.juni.

En god indsats i Blackpool blev fulgt op af endnu bedre internationale resultater ved Aarhus International Dance Galla for Magnus og Tenna.

Husk at “synes godt om” BYEN.nu/RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.

Du kan kommentere artiklen herunder.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag