Nyheder
Tillykke, Aarhus Kommune
I Aarhus Byråd stemte et bredt flertal med den socialdemokratiske borgmester i spidsen for et 40 etager højt (og flot) højhus. Ja faktisk Danmarks højeste. Jeg må indrømme, at jeg er lidt misundelig, ikke kun over den flotte bygning som vil give udvikling, befolkningstilvækst og arbejdspladser til Aarhus kommune, men også over at byrådet i […]
I Aarhus Byråd stemte et bredt flertal med den socialdemokratiske borgmester i spidsen for et 40 etager højt (og flot) højhus. Ja faktisk Danmarks højeste.
Jeg må indrømme, at jeg er lidt misundelig, ikke kun over den flotte bygning som vil give udvikling, befolkningstilvækst og arbejdspladser til Aarhus kommune, men også over at byrådet i Aarhus står sammen om at sikre udviklingen.
I Randers Byråd er situationen nemlig noget anderledes. På seneste byrådsmøde måtte Venstre og de borgerlige partier – desværre alene – indædt kæmpe for udviklingen, og kæmpe for et mindre projekt med 3-5 etager i Vorup. Et projekt der skal være med til at sikre, at udviklingen også går gennem Randers kommune. For der er heldigvis flere og flere, der synes, at det er interessant at investere i vores fantastiske kommune.
Det skal vi værne om. Det er på den måde, at vi på sigt får flere midler til velfærd, og flere midler til at forny kommunen. I kontrast hertil står venstrefløjen i Randers kommune. De vil hellere dreje på skatteknappen. Det er uambitiøst, visionsløst og det kommer ikke til at ske sål ænge Venstre har borgmesterposten.
PS. I Aarhus kommune har de pt. planlagt for 15 kommende højhuse. Femten. Det er svært at konkurrere mod, og det skal vi måske heller ikke 100 procent, men jeg er ærgerlig over, at vi ikke engang kan stå sammen om et byggeri med boliger i 3-5 etager. Ikke mindst set i lyset af hvordan et reelt højhus med 40 etager får bred opbakning i Aarhus Byråd.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Mads Nielsensvej 22,