Nyheder

Tillid til politiet trods faldende tryghed

Det fortæller politiet i en pressemeddelelse, der er offentliggjort mandag. Politiet skriver bl.a.: Den nyeste tryghedsmåling, hvor et udsnit af borgerne bliver spurgt om deres tryghedsfølelse, viser, at 85,1 procent af borgerne i Østjyllands politikreds føler sig trygge. Det er et fald fra de 92 procent, som målingen viste i 2016. Hos Østjyllands Politi er […]

Tillid til politiet trods faldende tryghed
xat.com Image Optimizer
Af Redaktion 26. februar 2018

Det fortæller politiet i en pressemeddelelse, der er offentliggjort mandag. Politiet skriver bl.a.:

Den nyeste tryghedsmåling, hvor et udsnit af borgerne bliver spurgt om deres tryghedsfølelse, viser, at 85,1 procent af borgerne i Østjyllands politikreds føler sig trygge. Det er et fald fra de 92 procent, som målingen viste i 2016.

Hos Østjyllands Politi er politidirektør Helle Kyndesen overbevist om, at bandekonflikten, spiller en stor rolle i forhold til den øgede utryghed.

“Med den voldsomme bandekonflikt vi så i løbet af 2017, kan jeg sagtens forstå, at flere borgere i Østjylland har følt sig mindre trygge. Men jeg glæder mig over, at tilliden til politiet fortsat er meget høj og ikke er faldet. Det viser mig, at borgerne anerkender vores indsats med at slå hårdt ned på de kriminelle bander, der har skabt utryghed i området”, siger politidirektør Helle Kyndesen.

Hun forsikrer, at Østjyllands Politi vil arbejde hårdt for at skabe mere tryghed for borgerne i hele politikredsen.

“Vores hovedopgave er at skabe tryghed, så det er selvfølgeligt bekymrende, når antallet af trygge borgere falder. Vi vil rigtig gerne have vendt udviklingen, og det tror jeg også, vi er godt på vej til. Der har været ro i bandekonflikten længe, og vi er i fuld gang med forskellige præventive indsatser, der gerne skulle resultere i, at borgerne i Østjylland kan føle sig trygge , for eksempel i nattelivet,” siger Helle Kyndesen.

Tryghedsmålingen er foretaget af Dansk Statistik på vegne af Rigspolitiet. Den er lavet for hele landet ved at spørge 11.000 danskere om deres følelse af tryghed og om deres oplevelse af forskellige former for kriminalitet.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget