Nyheder
Tid til kritisk diskussion, Fuhr
Ja, det er tid til kritisk diskussion, Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten, red.). På din hjemmeside kan jeg se, at ‘rum til kritisk diskussion’ er demokratiske nøgleord for dig. Jeg kunne ikke være mere enig, og du skal have tak for din kamp for at bevare skolerne på landet. Jeg vil inderligt opfordre dig til at […]
Ja, det er tid til kritisk diskussion, Kasper Fuhr Christensen (Velfærdslisten, red.).
På din hjemmeside kan jeg se, at ‘rum til kritisk diskussion’ er demokratiske nøgleord for dig. Jeg kunne ikke være mere enig, og du skal have tak for din kamp for at bevare skolerne på landet. Jeg vil inderligt opfordre dig til at bruge din kritiske sans endnu en gang nu gælder det den påtænkte vindmøllepark ved Binderup.
Du har tidligere sat dig grundigt ind i sagen om Hald- og Nørbæk-møllerne, du har ladet tvivlen komme borgerne til gode, og du stillede i 2011 med bl.a. baggrund i indsigelserne forslag om, at de to projekter blev taget af bordet. Det blev de. Tak for din indsats da.
Jeg håber, du har læst indsigelserne og set de over 1000 protester, som Binderup-projektet har medført, og forhåbentlig stillet dig selv et par kritiske spørgsmål:
* Er det god velfærd for borgerne i landdistrikterne først at skamfere deres skoleliv og så derefter skamfere deres landskab og økonomi med endnu flere vindmøller i et på forhånd særdeles mølletrængt område?
* Giver projektet overhovedet mening i forhold til kommunens CO2-fortrængningsmål for 2030 disse mål er jo allerede nu nået med møllerne ved Ilshøj, Trikelshøj, Allestrupgård og Haslund kær?
Som du kan se til sidst i den sammenfattende redegørelse, som forvaltningen har lavet om indsigelserne, kommer ca. halvdelen inde fra Randers. Ja, selvfølgelig det er alle de dybt bekymrede borgere, der har sommerhus eller familie herude, bruger vores fine campingplads ved fjorden eller bare tager på udflugt i den kønne og fredlige fjordnatur.
Kære Kasper Fuhr Christensen, hjælp både Randers-borgerne og os land-borgere med dit kritiske blik. Sig nej til Binderup-vindmøllerne og ja til landlivs-velfærd!
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.