Nyheder
Teenagepige sigtet for at støje
Igennem længere tid har en gruppe unge forsamlet sig på Jens Otto Krags Plads i Randers, hvor de hører meget høj musik, der forstyrrer beboerne i området. Selv om politiet flere gange har bedt de unge om at holde lydstyrken nede, måtte en patrulje i går aftes igen gribe ind, da et musikanlæg bragede musik […]
Igennem længere tid har en gruppe unge forsamlet sig på Jens Otto Krags Plads i Randers, hvor de hører meget høj musik, der forstyrrer beboerne i området.
Selv om politiet flere gange har bedt de unge om at holde lydstyrken nede, måtte en patrulje i går aftes igen gribe ind, da et musikanlæg bragede musik ud fra pladsen.
Anlægget blev beslaglagt, og en 16-årig pige blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden.
Politiet er opmærksom på uroen på pladsen, der generer mange borgere. Derfor vil patruljerne nu holde et ekstra øje på pladsen og tage fat i de unge, der ikke forstår beskeden om at skrue ned eller finde et bedre egnet sted at spille høj musik.
* Politiet tog musikanlæg for at få ro – klik her.
Færdsel
Der skete et færdselsuheld i går kl. 12.03 i krydset Helstrupvej/Randersvej i Helstrup. En 49-årig mandlig bilist kørte ‘op bag i’ en bil ført af en 37-årig kvinde. Umiddelbart kom ingen af parterne til skade.
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds – heraf et i Randers kommune.
Danmarksgade i Randers C tirsdag d. 16/10 kl. 10.00
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.