Nyheder

Tandbehandling eller ej

Nick Zimmermann, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti er i et læserbrev (RANDERSiDAG.dk 19. oktober 2018, red.) harm over, at vi bruger så mange penge til tandbehandling til vores ikke vestlige indvandrere. I 2017 var beløbet 53 mio. Det, som DF er rigtig gode til, er, at få befolkningsgrupper sat op mod hinanden med sætninger som disse: […]

Tandbehandling eller ej
Af Redaktion 26. oktober 2018

Nick Zimmermann, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti er i et læserbrev (RANDERSiDAG.dk 19. oktober 2018, red.) harm over, at vi bruger så mange penge til tandbehandling til vores ikke vestlige indvandrere. I 2017 var beløbet 53 mio.

Det, som DF er rigtig gode til, er, at få befolkningsgrupper sat op mod hinanden med sætninger som disse: som socialt udsatte danskere gik glip af el. .161 mio. kr. på tandlægeregninger til ikke-vestlige indvandrere, af det særlige tilskud til socialt udsatte.

Men ikke at investere i en ordentlig mundhygiejne er ikke særlig intelligent. Hvis vi gerne vil have vores flygtninge godt integreret, så nytter det ikke, at de ikke får behandlet deres tænder på lige fod med alle andre danskere. En person med dårlig tandhygiejne ryger bag i arbejdsløshedskøen. Dårlige tænder øger risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper og diabetes. Hvilket medfører større udgifter til medicin, lægebehandling og sygehusindlæggelser. Det er DF vel ikke interesseret i?

De nyeste tal viser, at flere og flere flygtninge kommer i arbejde. Og en ny undersøgelse viser også, at andelen af flygtningebørn, der som voksne er uden job og uddannelse, er faldet drastisk gennem de seneste 20 år. I 1997 var 33 procent af de unge kvindelige flygtninge uden job og uddannelse. I 2014 var det faldet til 5 procent.

Vi har opsving i økonomien. Arbejdsgivere råber på mere og mere arbejdskraft. Hvis vi sørger for uddannelse og en ordentlig tandhygiejne til vores ikke vestlige indvandrere, så behøves vi ikke at mangle arbejdskraft. Så nu behøver vi vel heller ikke bore mere i, om flygtninge/indvandrere skal have tandbehandling eller ej?

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Helle Nielsen
Medlem af bestyrelsen og folketingskandidat, Enhedslisten Randers www.randers.enhedslisten.dk
Tlf.: 42470561

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget