Nyheder
Sværdslag inden byrådsmøde
Star Wars festival og messe i Randers finder sted 13.- og 14. april. I spidsen står Benny Ray. Han siger: Det fantastiske ved Star Wars er, at universet appellerer til alle aldre. Bedsteforældrene og forældrene kan huske de første film. Nu er børn og børnebørnene også blevet optaget af det. Benny Ray er indehaver af […]
Star Wars festival og messe i Randers finder sted 13.- og 14. april. I spidsen står Benny Ray. Han siger:
Det fantastiske ved Star Wars er, at universet appellerer til alle aldre. Bedsteforældrene og forældrene kan huske de første film. Nu er børn og børnebørnene også blevet optaget af det.
Benny Ray er indehaver af Sci Fi Con, som er Danmarks største og eneste årlige tilbagevendende Star Wars-messe. I 2018 foregår den i Arena Randers, den 14. april. På messen kan man blandt andet møde skuespiller Jeremy Bulloch i sin berømte rolle som Boba Fett og den kendte danske skuespiller Sven-Ole Thorsen.
Biblioteket åbner sin nye Star Wars-samling fredag 13 april sammen med Jakob Stegelmann fra Troldspejlet i DR. Over to dage vil der være ægte Star Wars-stemning med jedi-sværdkamp, hårmode og smykker fra universet og meget mere.
Den efterfølgende mandag har biblioteket foredrag med den danske skuespiller og stuntmand Sven-Ole Thorsen, der har medvirket i flere amerikanske science fictions og actionfilm. Han deltager også. når der lørdag den 14. april er Sci-fi-con messe i Arena Randers, hvor man blandt meget andet også kan møde Star Wars-skuespilleren Jeremy Bulloch i sin berømte rolle som Boba Fett.
Teaterskolen Kastalia erklærer sig en galaktisk teaterskole, Østjyllands museum og kunstmuseet mv. rider med på rumvandringen.
Tjek de forskellige hjemmesider, inden du sætter kursen.
Tilbage er blot at sige, at byrødderne havde det sjovt, da de fik lov at klæde sig ud og lege med lyssværd.
Af RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.