Nyheder

Suppe, sang og dans mod ensomhed

Mandag i uge 17 bliver der dækket op til en hyggelig eftermiddag med suppe, fællessang, dans, kaffe og kage i Fritidscenteret, og alle randrusianere er inviterede. Det er Ældre Sagen, Madservice Kronjylland og Randers Kommune, der står bag arrangementet, som er en del af det landsdækkende initiativ Danmark Spiser Sammen. “Ingen skal føle sig alene, […]

Suppe, sang og dans mod ensomhed
Af Redaktion 10. april 2018

Mandag i uge 17 bliver der dækket op til en hyggelig eftermiddag med suppe, fællessang, dans, kaffe og kage i Fritidscenteret, og alle randrusianere er inviterede.

Det er Ældre Sagen, Madservice Kronjylland og Randers Kommune, der står bag arrangementet, som er en del af det landsdækkende initiativ Danmark Spiser Sammen.

“Ingen skal føle sig alene, hvis de ikke ønsker det. Heldigvis er der masser af tilbud og fællesskaber for ældre i Randers, og det er et arrangement som dette med til at sætte fokus på,” siger Dorte Pedersen, frivilligkoordinator i Randers Kommune.

“Vi holdt et lignende arrangement sidste år, hvor der både var deltagere, som kom med en ven under armen, men også nogle, der for nyligt var blevet alene, eller som bare savnede et netværk – og så tog de derfra med invitation til næste fællesarrangement,” fortæller Dorte Pedersen.

* Det koster 30 kr. at deltage i arrangementet, der foregår mandag 23. april mellem kl. 13 og 16 i Fritidscenteret. Du kan tilmelde dig fra 13. til 19. april i caféerne på kommunens ældrecentre eller i Ældre Sagens kontor i Odinsgade på hverdage fra 10 til 12. Tilmelding kan også ske via overførsel til reg.nr. 6187 og kontonr. 0000136107. Navn skal oplyses ved kontooverførsel.

Over hele landet er der arrangementer med fællesspisning i uge 17, og man kan finde en oversigt her www.danmarkspisersammen.dk

* Over hele landet er der arrangementer med fællesspisning i uge 17, og man kan finde en oversigt her – klik her.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget