Nyheder
Succes for Randers Motor Sport
Randers Motor Sport, RMS, stillede med ikke færre end otte hold fordelt på fire klasser. En perfekt Dall-bane ved Ålborg dannede i weekenden rammen om årets sidste store motocross-begivenhed, nemlig Dansk Mesterskab i Motocross for hold (DM for Hold). RMS havde repræsentanter i alle klasser, fordelt således: Et hold i 65cc klassenEt hold i 85cc […]
Randers Motor Sport, RMS, stillede med ikke færre end otte hold fordelt på fire klasser.
En perfekt Dall-bane ved Ålborg dannede i weekenden rammen om årets sidste store motocross-begivenhed, nemlig Dansk Mesterskab i Motocross for hold (DM for Hold). RMS havde repræsentanter i alle klasser, fordelt således:
Et hold i 65cc klassen
Et hold i 85cc klassen
To hold i Old Boys klassen
Fire hold i maxiklassen.
Arrangementet startede lørdag, og RMS kørerne viste flot kørsel fra starten. Træning og tidskval. blev overstået og heatene var klar til at gå i gang.
De to old boys-hold viste fightervilje, men blev ikke belønnet med.
Der blev kørt ét heat for de mindste om lørdagen.
65cc lagde ud med deltagelse af et hold fra RMS. Randersholdet besto af Line Dam og Michelle Jørgensen. Begge viste rigtige gode takter, allerede i dagens træning og tidskval, og dette gjorde sig også gældende i 1. heat.
I 85cc klassen var RMS repræsenteret ved Viktor H. Vestergård og Glenn Meier.
Viktor har fået fart i cyklen og bliver spændende at følge i næste sæson. Glenn Meier rykker næste år op i den store mini klasse. Begge kæmpede det bedste de havde lært, og var oppe mod meget stærke hold. Begge viste meget flot kørsel i lørdagens enlige heat.
Søndag stod på de afgørende heats.
65cc holdet – Line Dam & Michelle Jørgensen – fik en rigtig flot 2. plads.
Maxi klasserne – hold til A finalen:
Hold nr. 1
Kennet Hvam, Kasper Munk samt Jim B. Sørensen
Holdleder: Ove Sørensen
Hold nr. 2:
Peter Søjberg, Michael B Østergård samt Kasper Hvid
Holdleder: Jens Bramming
Hold 1 kørte godt, hvilket resulterede i et dansk mesterskab for klubhold.
Hold 2 viste at der også i fremtiden kan stilles hold, man kan forvente resultater af.
B- Finalen havde de to sidste hold med. Også her viste alle kører rigtig gode takter. Jonas Brask Casper Andersen og Martin Tolborg kørte en flot 4. plads hjem til klubben. Holdet med Jannik Rasmussen Stefan Bech og Rasmus Primby, var plaget af uheld dagen igennem.
Stefan Bech viste rigtig flot kørsel i 1. heat, men desværre blev holdet ramt at ikke færre end tre punkteringer.