Nyheder
Strygekvartet fra Toronto gæster Randers
Afiara String Quartet, der består af to canadiere og to amerikanere bosiddende i Toronto, gæster søndag den 11. november Kammermusikforeningen Brage. I Toronto er Afiara String Quartet husorkester på The Royal Conservatory of Music – et af verdens førende musikkonservatorier – hvor de fire strygere også er ansat som undervisere i kammermusik. Forinden gik de […]
Afiara String Quartet, der består af to canadiere og to amerikanere bosiddende i Toronto, gæster søndag den 11. november Kammermusikforeningen Brage.
I Toronto er Afiara String Quartet husorkester på The Royal Conservatory of Music – et af verdens førende musikkonservatorier – hvor de fire strygere også er ansat som undervisere i kammermusik. Forinden gik de i solistklassen for strygekvartetter på Juilliard School of Music i New York, hvor de i perioden 2010-2012 var Quartet in Residence.
Kvartetten, der består af Valeri Li og Timothy Kantor, violiner, Eric Wong, bratsch, og Adrian Fung, cello, har spillet i berømte koncerthuse verden over, herunder Carnegie Hall i New York, Wigmore Hall i London, Esterhazy-palæet i Wien og Muziekgebouw i Amsterdam.
Koncertprogram i Randers
* Joseph Haydn: Strygekvartet i C-dur, Hob. III: 32, opus 20/2
Carl Nielsen: Strygekvartet i g-mol, op. 13
Ludwig van Beethoven: Strygekvartet i e-mol, opus 59/2
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
Kvartetten består af Valeri Li og Timothy Kantor, violiner, Eric Wong, bratsch, og Adrian Fung, cello.