Nyheder

Stort dansktop show i Randers

Det sker lørdag den 23. Februar 2019. 2019 byder på endnu en stor oplevelse for alle elskere af dansktop og slager musik. Turnéen over dem alle, kommer nemlig endnu engang til Randers. Igennem 22 år har Dansk Slager Parade optrådt over hele Danmark med nogle af de største navne indenfor genren. 2019 bliver ingen undtagelse, […]

Stort dansktop show i Randers
Af Redaktion 26. november 2018

Det sker lørdag den 23. Februar 2019.

2019 byder på endnu en stor oplevelse for alle elskere af dansktop og slager musik. Turnéen over dem alle, kommer nemlig endnu engang til Randers. Igennem 22 år har Dansk Slager Parade optrådt over hele Danmark med nogle af de største navne indenfor genren.

2019 bliver ingen undtagelse, men byder dog på overraskelser, da et par af landets helt store kvindelige revykunstnere indtager scenen. Begge er de blevet hædret med bl.a. Årets Dirch. De er begge fremragende sangerinder, og det bliver det som publikum kommer til at opleve når Pernille Schrøder og Anne-Karin Broberg indtager scenen.

Bjørn Tidmand er manden med flest slagerhits gennem årene, han medvirker også i showet sammen med manden med de gamle bukser, Bjarne Lisby, der for første gang er med i Dansk Slager Parade. Louise Espersen kender mange sikkert fra DK4, hvor hun sang sig til tops. De bakkes alle op af Klaus & Servants, og Karin Strand-Holm styrer showet som konferencier.

“Det er altid rart at have noget at glæde sig til og uden at løfte sløret for alt, hvad der kommer til at gå for sig på scenen, kan publikum glæde sig til at Se Venedig og komme En tur til Dublin med det første fly, hvor Vi maler byen rød. Vi skal også høre om Campinglivets Glæder og synge med på De glade år og selvfølgelig flyver den lille sommerfugl,” røber ejeren af showet, Stig Ulrichsen fra CB & Ole B. Booking.

“Som altid er Dansk Slagerparades kendetegn hit på hit på hit det er det, som publikum forventer, og det er det de får,” lover Stig Ulrichsen.

* Billetter kan købes på danskslagerparade.dk

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

Stig Ulrichsen fra CB & Ole B. Booking: Som altid er Dansk Slagerparades kendetegn hit på hit på hit.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget