Traditionelt er hoppeland masser af hoppepuder i forskellige størrelser, former og farver, der giver udfordringer til alle uanset, om man er stor eller lille, øvet eller nybegynder. Og ikke at forglemme bungy trampolinen, der svinger alle højt, men sikkert op i luften.
De yngste børn har fået deres helt eget lege- og bevægelsesland med sansegynge, bløde skumrekvisitter, hule, sansetelt og meget mere. Lokalet er perfekt indrettet til at lege og tumle i, når man er mellem 0 og 5 år.
Springmiljø
I springsalen vil der være lavet en masse springopstillinger, hvor man kan lære grundtekniker indenfor gymnastikken og udfordre balancen, koordinationen og modet. Det hele vil foregå i sikre og trygge rammer med kyndig vejledning af RgF instruktører og hjælpeinstruktører. Det kunne også være, at man kunne øve et par parkour tricks.
Når tempoet er højt, kan det somme tider være dejligt at kunne sætte sig ned og slappe af. Derfor har vi igen i vinterferien gjort klar med papir, sakse, lim, farveblyanter og malebøger. Eller man kan tage sig et spil “4 på stribe” i ekstra stor format.
Fastelavn er mit navn
Og så fejres fastelavn mandag 15. februar med tøndeslagning. Inden da har børnene mulighed for at blive malet i ansigtet, så de er helt klar. Kom gerne udklædt den dag.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s gratis nyhedsbrev her på siden til højre. Og har du en fødselsdag, et jubilæum eller lignende, du gerne vil have offentliggjort, så mail til red@byen.nu