Nyheder

Støtte til sol og varme

Skrot dit gamle oliefyr og få betalt op 25 procent af dit nye solvarmeanlæg. Det er en del af den finanslovsaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i nat. Den nye skrotningsordning betyder, at der ydes et tilskud ved skrotning af et eksisterende, ineffektivt oliefyr og erstatning af dette med mere moderne og klimavenlige energisystemer. […]

Støtte til sol og varme
13. november 2009
Af Redaktion

Skrot dit gamle oliefyr og få betalt op 25 procent af dit nye solvarmeanlæg.

Det er en del af den finanslovsaftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i nat.

Den nye skrotningsordning betyder, at der ydes et tilskud ved skrotning af et eksisterende, ineffektivt oliefyr og erstatning af dette med mere moderne og klimavenlige energisystemer. Det skriver ing.dk

Det kan f.eks. være en varmepumpe eller et solvarmeanlæg i kombination med et nyt fyr (olie-, gas- eller træpillefyr). Alternativt kan husstanden tilkobles fjernvarmesystemet, hvor dette er muligt.

Værdien af skrotningsbeviset vil være i størrelsesordenen 15-25 pct. af anskaffelsesprisen afhængig af den valgte teknologi.

Regeringen har ifølge ing.dk afsat en pulje på 400 millioner kroner til ordningen, som skal træde i kraft så hurtigt som muligt, så der kan søges om og modtages tilskud i god tid inden fyringssæsonen næste år.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag