Nyheder

Statistik og tal-magi

Det er med forundring, jeg læste Claus Omann Jensens (V) læserbrev (‘Et stærkt samarbejde’, 31. marts 2017 i RANDERSiDAG.dk), hvor han prøver, at legitimere sin pludselige fælles-interesse i socialdemokratiets politik med, at de to partier stemte ens i 95% af byrådsafstemningerne. Det skal såmænd nok passe med den tilsyneladende store enighed i antallet af afstemninger, […]

Statistik og tal-magi
Af Redaktion 13. april 2017

Det er med forundring, jeg læste Claus Omann Jensens (V) læserbrev (‘Et stærkt samarbejde’, 31. marts 2017 i RANDERSiDAG.dk), hvor han prøver, at legitimere sin pludselige fælles-interesse i socialdemokratiets politik med, at de to partier stemte ens i 95% af byrådsafstemningerne.

Det skal såmænd nok passe med den tilsyneladende store enighed i antallet af afstemninger, men her vægter Claus Omann (taktisk klogt) alle afstemninger ens. Afstemningen om skolestrukturen og bortforæring af brugte bænke fra Storegade tæller således lige meget.

Siden KV13 er flertalsdemokraturet blevet pint til den yderste, hvor de vigtigste beslutninger – menneskelige og økonomiske – er blevet stemt igennem med snævreste mulige flertal.

Det er så gennemskueligt, at det ikke kan passe, at den økonomiuddannede borgmester prøver med statistikken til hjælp at bilde befolkningen ind, at venstre og socialdemokratiet næsten går i takt, og han derfor fortsat bør være borgmester efter KV17 med støtte fra socialdemokratiet

Jeg ved ikke om, der er spin-doktorer på spil i det kommunale niveau, eller om det er partimedlemmer, borgmesteren har bedt om at yde en hjælpende læserbrevsskrivende hånd.

Nu er det jo naturligvis nok fordi, han i krystalkuglen har set en kommende og velfortjent vælgerflugt pga. alle de møgsager Venstre har suget til sig siden sidste kommunalvalg.

Skolestrukturen, der får elever til at flygte i samme tempo, som der bliver plads i de private tilbud.

Om-konstitueringen, hvor skriftlige aftaler blev brudt uden samvittighedskvaler.

Hal 4, der – uden behovsanalyse – bliver opført, som symbol på fremgang, siger venstrefolk, selv om der er faldende ønsker om haltimer fra foreningerne. Til emnet har Kathrine Fruerlund (V) sendt læserbrev (‘Hal 4: Et aktiv for Randers Kommune’, 9. april 2017 i RANDERSiDAG.dk), også uden saglige argumenter, men prøver håbefuldt at fifle med tallene, så det ser ud til, at kommunens udgift blot er på 15,4 mio. kr., der alligevel skulle bruges til brandsikring. Hvis hun vil genvælges, skal hun nok bruge en anden taktik.

Familieplejerne, der fik vredet armen om på ryggen, for at acceptere en lønnedgang for deres arbejde.

Underskud på skoler på 21,5 mio. kr., der fortæller, at følgevirkningerne af skolestrukturen udartede sig anderledes, end de håbede på.

Der løber pt. en vandrehistorie, der fortæller, at der er kommet et tillæg til venstrepolitikernes grønspættebog. Tillægget skulle opfordre til at landdistrikterne – helt frem til KV17 – skal omtales som De fantastiske landdistrikter.

Venstre håber naturligvis med udsigten til valgresultatet – at miraklernes tid ikke er forbi.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget