Nyheder
Star Wars på plakaten
Den nye Star Wars film The Last Jedi har verdenspremiere onsdag den 13. december i Nordisk Film Biografer i Randers, og kan naturligvis opleves i både 2D og 3D. På premieredagen samt den følgende weekend byder biografen på et par ekstra overraskelser for at give gæsterne den ultimative Star Wars oplevelse. Der vil være pyntet […]
Den nye Star Wars film The Last Jedi har verdenspremiere onsdag den 13. december i Nordisk Film Biografer i Randers, og kan naturligvis opleves i både 2D og 3D.
På premieredagen samt den følgende weekend byder biografen på et par ekstra overraskelser for at give gæsterne den ultimative Star Wars oplevelse. Der vil være pyntet op med flotte Star Wars udstillinger og alle dage vil både Stormtropper og Jedi’er invadere biografen.
I år har biografen forsøgt at genskabe scenen hvor Luke Skywalker står på klippetoppen på den ø, hvor han har levet i eksil, vel at mærke i 1:1 skala. Desuden udstilles også en 1:1 kopi af den elskede robot R2D2.
The Last Jedi er det ottende kapitel i Star Wars-sagaen, der også består af de såkaldte spinoffs, hvor den næste planlagte film i 2018 bliver om Han Solos unge år.
* Mandag den 18. december vises filmen i Level 7 med introduktion af Jacob Krogsøe, Randers Biblioteks filmekspert.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.