Nyheder

‘Stafet for Livet’ klar til en ny omgang

I år løber det af stablen den 13.-14. juni i Tronholmparken. Udover en hyggelig holdstafet i eget tempo bliver det et døgn fyldt med aktiviteter, underholdning og oplysning, hvor alle indtægter går til Kræftens Bekæmpelse. Stafetten starter lørdag kl. 11 på Jens Otto Krags Plads, hvorfra alle hold går i optog gennem byen,ført an af […]

‘Stafet for Livet’ klar til en ny omgang
Af Redaktion 27. maj 2015

I år løber det af stablen den 13.-14. juni i Tronholmparken. Udover en hyggelig holdstafet i eget tempo bliver det et døgn fyldt med aktiviteter, underholdning og oplysning, hvor alle indtægter går til Kræftens Bekæmpelse.

Stafetten starter lørdag kl. 11 på Jens Otto Krags Plads, hvorfra alle hold går i optog gennem byen,ført an af Fighterne, og helt i front går Randers Pigegarde. Optoget slutter på Tronholmen, hvor stafettens formand, Malte Larsen, holder åbningstalen, hvorefter Fighterne sender gule balloner til vejrs og går Fighterrunden. Derefter går selve stafetten i gang.

Døgnet vil være fyldt med underholdning, aktiviteter og oplysning af forskellig karakter. Det vil bl.a. være muligt at prøve Bodycombat, karate og danseformen Bokwa, der vil være levende musik og et børnetelt med aktiviteter for de mindste. Om aftenen afholdes den stemningsfulde lysceremoni, hvor de mange lysposer med levende lys i tændes, og man mindes dem, der tabte kampen mod kræft og hylder dem, der stadig kæmper.

Stafetten slutter søndag kl. 11, hvor Blæseorkestret Søndermarken spiller, og Maja Panduro siger de afsluttende ord.

Man kan deltage med sit eget hold, nuværende og tidligere kræftpatienter kan deltage som Fightere og endeligt er der gratis adgang til pladsen hele døgnet, hvor man kan komme ned og opleve stemningen og eventuelt gå et par runder på det åbne hold.

* Tilmelding sker på www.stafetforlivet.dk/Randers, og man kan desuden få nyheder på Facebook på siden Stafet For Livet Randers.

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook.

3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Læs også: 3 gode grunde til at investere i aktier i dag

Sådan laver du et overskueligt budget

Læs også: Sådan laver du et overskueligt budget