Nyheder
Sprogforslag ændres
Forligspartierne vedrørende budgetforlig 2013-2016 fremlægger nu et ændringsforslag til byrådets 2. behandling af budgettet den 11. oktober 2012. Forligspartierne er: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og løsgænger Erik Poulsen. Budgetforliget indeholder et forslag om afskaffelse af modersmålsundervisning for grupper udenfor EU samt etablering af danskundervisning for 0,4 mio. kr. for særlige målgrupper. Forligspartierne har […]
Forligspartierne vedrørende budgetforlig 2013-2016 fremlægger nu et ændringsforslag til byrådets 2. behandling af budgettet den 11. oktober 2012.
Forligspartierne er: Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og løsgænger Erik Poulsen.
Budgetforliget indeholder et forslag om afskaffelse af modersmålsundervisning for grupper udenfor EU samt etablering af danskundervisning for 0,4 mio. kr. for særlige målgrupper.
Forligspartierne har drøftet forslaget, og partierne vil på den baggrund fremlægge et ændringsforslag til budget 2013-2016 til byrådets 2. behandling af budgettet.
Forligspartierne er således enige om at fremlægge følgende ændringsforslag:
At modersmålsundervisningen ophører i sin nuværende form, og overføres til en bredere form idet der etableres en tidlig og forebyggende indsats på den enkelte skole for elever i 0. til 5. klasse, der har særlige sproglige udfordringer herunder også i eget sprog.
På baggrund af den tidlige og forebyggende indsats for elever i 0. til 5. klasse vil forligspartierne alene nedjustere den økonomiske ramme med 0,2 mio. kr. i 2013 mod tidligere foreslået 0,4 mio. kr. Forligspartierne vil evaluere ordningen forud for budgetlægningen for 2014 senest i august 2013, og i den forbindelse aftale niveauet fremadrettet.
Mindrebesparelsen finansieres ved at nedjustere anlægsbeløbet til omlægning af Hospitalsgade fra 5 mio. kr. til 4,6 mio.kr. samt ved mindreudgifter til anlæggelse af gangbro ved E45 på yderligere 0,4 mio. kr.
Husk at “synes godt om” RANDERSiDAG på facebook – KLIK her.
Du kan kommentere artiklen herunder.